Søde politibetjente gav 3-årig hjertevarmende oplevelse

3-årige Noah fik sig en helt særlig oplevelse, da han sammen med sin familie kom forbi en hundeførerpatrulje i nordsjælland. Læs den søde historie her.

Nogle gange kan det virkelig svare sig, at spørge om lov. Sådan fik 3 årige Noah en helt særlig oplevelse.

Det er væltet ind med roser til Nordsjællands Politi på Facebook i de seneste par dage.

 

Ikke overraskende, når man finder ud af hvorfor. 

Politi med overskud

"Vi er som forældre så stolte af jer".

Sådan starter en mail, som Nordsjællands Politi modtog nogle dage efter en episode ved Frederiksværk Gymnasium, hvor en lille familie kom forbi en hundepatrulje.

Vores søn Noah på 3 år blev helt elektrisk, han ELSKER politi, og der går næsten ikke en dag, uden han selv er betjent i fuld uniform

Mor til Noah i en mail til Nordsjællands Politi

Familien tog kontakt til hundepatruljen, og som familien selv beskriver det, blev de 'mødt af de to mest fantastiske mennesker. De mødte os, og ikke mindst vores søn, på en så åben og behagelig måde'.

 

De to betjente steg ud af bilen og tog imod familien. Og den ellevilde Noah fik så en komplet og misundelsesværdig introduktion til bilen, hundene og noget af betjentes udstyr.

"Noah fik lov til at se blå blink, sidde i politibilen, se de smukke hunde søge efter nøgler, og så fik han lov til at lægge rigtige håndjern på en rigtig betjent", skriver mor til Noah i sin mail til Nordsjællands Politi.

"Noah er simpelthen så betaget af den oplevelse, som han har fået i dag, og det skal I have tak for. Og hvis muligt især de to fantastiske betjente, som gav ham en på opleveren.

Ros-storm

Nordsjællands Politi sendte rosen videre til de to betjente og delte siden episoden på Facebook. Det har sendt afdelingen ind i en sand ros-storm, hvor det er væltet ind med påskønnelser af de to betjentes overskud og deres kærlig håndtering af den lille drengs nysgerrighed.

 

3-årige Noah fik også selv sagt tak til betjente i sin mors mail:

"100 gange tak til politimændene. De var meget store og stærke. Jeg vil også være en stor og stærk politimand, så jeg kan fange røvere.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik