01:56

1 af 2

Socialdemokraterne ind i kampen for motorveje i Nordsjælland

Socialdemokraterne vil nu også have motorvejsforbindelse hele vejen fra København til både Hillerød og Frederikssund.

Lange transporttider og daglig kø. Det er virkeligheden for flere tusinde borgere, som hver dag kører til København fra Nordsjælland.

Nu vil Socialdemokraterne have forbedret forholdene for de nordsjællandske trafikanter. 

Folketingsmedlem Pernille Schnoor undrer sig over, at forholdene kan være så dårlige mod Hillerød og Frederikssund i nord, når man har motorvejsforbindelse hele vejen til Køge i syd og Roskilde i vest.

- Det giver jo slet ikke nogen mening. Hvis vi skal se os selv som en hovedstad, så er vi nødt til at have ordentlige forbindelser - også nordpå og også med motorveje, siger Pernille Schnoor til TV 2 Lorry. 

Udmeldingen kommer efter, at flere nordsjællandske borgmestre mandag - igen - udtrykte et ønske om forbedret motorvej.

Se også: Motorvejspenge gør mest gavn i Nordsjælland

Se med meget i afspilleren ovenfor.