Snevejret forsinker fuld udvidelse af motorvej

Mange bilister så med glæde frem til mandag morgen. Helsingørmotorvejen skulle nemlig åbne et ekstra spor og dermed sikre hurtigere vej til arbejde. Men det har weekendens snevejr sat en stopper for.

Det var oprindeligt meldt ud, at udvidelsen af Helsingørmotorvejen til tre spor i begge retninger vil stå klar mandag den 23. november fra morgenstunden.

Denne plan har vejrguderne imidlertid delvist forsinket, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Grundet den megen sne og slud i weekenden har det ikke været muligt at få lavet de afsluttende arbejder helt færdige, til trods for at vejarbejderne har knoklet på strækningen hele weekenden, i det omfang vejret har tilladt det.

De tre spor i nordgående retning mod Helsingør vil - hvis vejret arter sig - åbne senere på ugen.

- Vi beklager, at det ikke har været muligt at færdiggøre udvidelsen af alle tre spor i begge retninger til mandag morgen, som vi havde regnet med, men det hårde vintervejr i løbet af weeenden har desværre ført til nogle dages forsinkelse i nordgående retning, siger projektleder Jacob Pryds Winkel i pressemeddelelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik