Foto: TV 2 Vejret

Sneen vælter ned: Pas på glatte veje og voldsom vind

I samarbejde med tv2.dk

Søndagen bliver snefyldt og blæsende. Pas især på de glatte veje.

Sneen vælter søndag ned over store dele af Danmark.

Det giver glatte veje, og da temperaturen er nede omkring frysepunktet er det med at passe på de glatte veje, når man er ude at køre.

Læs også Politi, brandvæsen og kommune advarer: Kom ikke på glatis

- Sneen fyger ikke så meget, men den giver glatte veje, og sigtbarheden er ret ringe, siger TV 2 Vejrets meteorolog Jens Ringgård.

Snevejret er på vej østover og rammer Sjælland og København først på eftermiddagen.

I løbet af aftenen stiger temperatueren til en 2-3 grader landet over. Men trods det kan der godt komme sne igen i aften og nat samt kraftige vindstød,  siger TV 2 Vejrets Jens Ringgård.

Advarsel om glatte veje

Vejdirektoratet melder også om glatte veje over det meste af Danmark. Og mange politikredse opfordrer folk til at køre forsigtigt, efter at flere biler er skredet ud og kørt galt på grund af det glatte føre.

Som trafikant kan man selv følge med i vejr- og vejsituationen på Vejdirektoratets trafikkort.