SMS til kvindelig efter-forsker: "Dø!"

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi fik i går dommerens godkendelse til at undersøge, hvilken telefon og ikke mindst hvilken telefonejer, som står bag en stribe SMS'er til en kvindelig efterforsker ved Nordsjællands Politi i Helsingør.

Det skriver Helsingør Dagblad.

I begyndelsen af december fik hun fem SMS'er fra en "Kasper," som gav anledning til dyb bekymring hos den politiansatte. Hun, som efterforsker personfarlig kriminalitet, fik SMS'erne på sin private mobiltelefon i sit hjem.

Den første lød: "Jeg har ble på."

Da kvinden spurgte hvem beskeden kom fra fik hun svaret "Kasper."

Hun skrev til afsenderen at det stoppede der, men fik en SMS tilbage med beskeden "Dø".

Siden skrev "Kasper" blandt andet: "Er jeg en gris eller en baby" og til sidst "Dø" endnu engang.

Beskederne med ordlyden "Dø" blev sendt fra to forskellige telefoner.

Politiet, som ser med stor alvor på sagen, mener at have gode kort på hånden med hensyn til en opklaring af sagen nu, da de har fået rettens tilladelse til at hente telefonoplysninger og informationer fra de sendemaster, der blev benyttet under SMS-udvekslingen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik