00:38

Når forældrene er ude og trille med babykareten, så kan de jo ligeså godt samle lidt affald ind - sådan lyder en smart ide, der nu møder flot opbakning.

Smart idé: Nybagte forældre på barsel samler skrald

En hær af barselramte forældre vil i dag forskønne Amager - de samler skrald

I dag mellem klokken 12 og 14 er der babytræf på Amager. Initiativtageren Anna Sylvester Hansen er træt af skrald i gaderne. Derfor har hun taget initiativ til at organisere en skraldeindsamling.

--Når man går på barsel, går man mange lange ture med barnevognen, og så ser man hvor meget skidt, der ligger på gaderne, siger Anne Sylvester Hansen

Noget skulle gøres - så hun skrev på Facebook en opfordring til at gøre noget ved problemet med skrald:

"Skal du ud og trille med barnevognen, og har du lyst til at gøre en god gerning samtidig? Så kom og mød os på Amagerbro Station torsdag d.22/2 og lån en gribetang – så kan du være med til at gøre Amagers gader lidt renere. Vi sørger for kaffe og søde sager."

Til TV 2 Lorry fortæller hun:

-Jeg fik lyst til at organisere en indsamling, så måske andre også er med på ideen. 

00:17 Luk video

Læs også Skraldebøn: Tre tiltag skal få københavnerne til at samle affald

Og andre var i dén grad med på  den gode idé. Indtil videre har 24 tilmeldt sig skraldeindsamlingen.  Anne Sylvester Hansen regner med at det også kan virke præventivt, når almindelige borgere samler skrald i gaderne.

-Når man ser andre samle skrald, får man måske skabt en ansvarsfølelse hos dem, som smider skrald i gaderne, siger hun.

Når indsamlingen af skrald slutter klokken 15 vil Københavns kommune sørge for at fjerne det indsamlede skrald.