Smart app: Venindepar erstatter opslagstavlen i brugsen

Venindepar savner den gammeldags opslagstavle i supermarkedet. Nu har de lavet en app, der skal fungere som en digital opslagstavle.

Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal efterlyse sin stjålne cykel, hvordan man skal finde en barnepige, eller hvor der er loppemarked i weekenden. Den gammeldags opslagstavle i supermarkederne er på vej ud. Men nu vil kvinderne bag den nye app 'Hoods' sørge for, at du får en digital opslagstavle.

quote - Det er blevet en smule grænseoverskridende for danskerne, at gå ind og banke på hos naboen. 

Susanne Sandsberg

-  Jeg kom hjem efter 12 år i USA, og manglede lidt en tjenste, hvor man kunne søge alt fra en barnepige til en hækkesaks, fortæller Susanne Sandsberg.

Hun mener, at nabofællesskabet ikke er som tidligere i Danmark, men at deres app kan hjælpe danskerne på vej til et bedre naboskab. 

- Det er blevet en smule grænseoverskridende for danskerne, at gå ind og banke på hos naboen. Jeg ville også selv have svært ved det, men jeg ville have lettere ved at efterspørge noget digitalt, siger Susanne Sandsberg. 

Advarsler i nærområdet

Udover at søge barnepige eller lede efter brugte ting, kan man også bruge app'en til at kommunikere og advare sine naboer, når man ser noget mistænkeligt. 

- Vi har oplevet at mange bruger app'en til tyverisikring. Så skriver de for eksempel, at de har set en hvid varevogn og beder folk i nabolaget holde øje.

Appen 'Hoods' udkom i november, og har lige nu omtrent 2.000 brugere. Man ryger automatisk ind på sit eget lokalsområdes oplsagstavle, når man opretter sig. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik