For skrappe krav til rengøring

Region Hovedstadens hospitaler har dumpet flere rengøringstjek på stribe, og det får nu formanden for Region Hovedstadens serviceudvalg, Flemming Pless (S), til at sætte spørgsmålstegn ved regionens egne rengøringskrav. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hospitalerne får mere end svært ved nogensinde at leve op til regionens egne rengøringskrav, fordi man har sat overliggeren for højt. Det mener formanden for serviceudvalget i Region Hovedstaden, Flemming Pless (S).
I dag har Region Hovedstaden et mål om, at rengøringen på operations- og intensivstuer altid skal kunne godkendes, og for de øvrige lokaler skal mindst syv ud af 10 af dem kunne overholde samme rengøringskrav.
Men blot fire ud af 40 lokaler klarede sidste gennemsyn tilfredsstillende, og derfor bør man nu tage kvalitetskravene op til revision, mener han.
- Som det er nu, skal der ikke mere end et stykke tape til, for at et lokale kan dumpes på rengøringen. En lang række banaliteter som dette kan sammenlagt blive meget alvorlige. Derfor mener jeg, at vi kommer til at straffe os selv ved at have så høje krav til rengøringen, siger Flemming Pless.
Hillerød Hospital er ifølge undersøgelsen et af de hospitaler, der klarer sig dårligst. Hospitalsdirektør, Martin Gregersen, erkender, at hospitalet har vanskeligt ved at leve op til kravene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik