Skole ændrer rejseregler

10. Klasseskolen i Hillerød har ændret reglerne for, hvordan elever sendes hjem fra skoleture, hvis de for eksempel tages i at drikke alkohol. Ændringen kommer efter en kontroversiel sag fra oktober, hvor to elever blev sendt hjem fra Berlin på egen hånd om natten ifølge Frederiksborg Amts Avis.

gHvis du bliver taget for at drikke alkohol eller opføre dig særligt slemt på en udflugt med 10. Klasseskolen i Hillerød, sendes du hjem på egen hånd.

Men reglerne for, hvordan det præcist foregår, er nu blevet præciseret efter en kontroversiel sag fra oktober sidste år, hvor to elever blev sendt hjem fra en introtur i Berlin.

- Vi har lavet nogle regler, der bygger på de gamle regler. Det eneste nye er, at forældrene, inden eleverne tager af sted, skriver under på, at de ved præcist, hvordan eleverne kommer hjem, siger Bjarne Lorentsen, der i går blev indsat som ny konstitueret leder af 10. Klasseskolen.

- Reglerne lægger op til, at en hjemsendelse kun sker med direkte forbindelser og efter, hvad lærerne finder mest hensigtsmæssigt.
Ellers gælder de gamle principper stadig, forklarer Bjarne Lorentsen.

- Der er stadig de samme principper, hvis man bliver taget i at drikke eller andet uhensigtsmæssigt, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik