Foto: TV2/Lorry

Skjoldungernes Land er tættere på at blive realiseret

Danmark er nu kommet et skridt nærmere sin fjerde nationalpark.

De tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund er gået sammen og har sendt miljøminister Kirsten Brosbøl deres forslag til nationalparken Skjoldungernes Land.

Nationalparken skal ligge i landskabet omkring Roskilde fjord.

Danmark har i dag tre nationalparker i Thy, ved Vadehavet og Mols Bjerge.

Forslaget til den fjerde nationalpark forventes at blive sendt i offentlig høring medio 2014.