Foto: TV 2 Lorry

Foto: TV 2 Lorry

Frederiksberg, fredag klokken 06.00 Foto: TV 2 Lorry

1 af 3

Sidste nyt om snevejret

Hold dig opdateret om snevejret her på vores hjemmeside, hvor vi løbende følger situationen.

I nattens mulm og mørke gik det varslede snevejr i land på det meste af Sjælland.

Det blev aldrig en reel snestorm, men der er alligevel god grund til at holde sig opdateret på situationen.

I København er vejene smattede og glatte, og billister opfordres derfor til at tage af sted i god tid og desuden passe på farten.

Trafikken i hovedstadsområdet glider ellers fint, oplyser vejdirektoratet.

- Det ser rigtige flot ud, og snevejret er stilnet godt af. Folk har kørt rigtig fint, og det skal de have ros for, siger vagthavende hos Vejdirektoratet, Khuram Shahzad.

I Region Sjælland har der fra tidlig morgen også været godt gang i snevejret, og der er stadig hastighedsnedsættelser flere steder.

- Det ser rigtig flot ud, der er ikke længere forsinkelser. Vi har sluppet for de små sammenstød, der oftest skaber de store forsinkelser, siger Khuram Shahzad.

Den kollektive trafik kører indtil videre efter planen.

Sikker Trafik skriver på twitter, at hvis ikke bilen endnu har fået vinterdæk, så bør bilen blive stående derhjemme, "ellers bliver du trafikkens Bambi på glatis!"

Københavns Politi oplyser desuden via twitter, at alle praktiske køreprøver er aflyst resten af dagen.