00:18

"Shit, hele taget er væk"

Turen på cykel fra Chritianshavn til lejligheden på Vesterbro havde aldrig været længere for Colette Andjavon. Hun vidste ikke, om datteren var i den brændende bygning.

Sms'erne tikkede ind, mens Colette Andjavon tog turen på cykel i modvind fra Christianshavn.

Naboer og bekendte skrev, at der var brand i hendes bygning. 

Hvor er børnene? Hvor er alle de andre, der bor i min opgang?

Colette Andjavon, beboer Vesterbrogade

Men det eneste hun havde i hovedet var: 

- Hvor er børnene? Hvor er alle de andre, der bor i min opgang?

Gang på gang prøvede hun at få fat i datteren, for hun vidste ikke, om hun var hjemme i lejligheden. 

Læs også Voldsom brand på Vesterbro er nu slukket

Datteren var ok 

Ved Vesterbrogade og Enghavevej mødte hun politiets afspærring. Hun måtte ikke køre videre. 

En bekendt var også ved afspærringen, hun prøvede at berolige hende. Betjenten ved afspærringen guidede hende til Platanvej 26, hvor beboerne fra den brændende bygning havde fået besked på at mødes. 

På turen derhen fik hun endelig fat i datteren. Hun er ok og var heldigvis taget hjem til en veninde netop i dag. 

Tydeligt lettet rettedes tankerne nu mod lejligheden. 

For hvad med alle deres ting?

Da hun nåede frem til Platanvej, var naboerne samlet ved afspærringen ind til bagsiden af deres bygning. En betjent fortæller dem, at de ikke må gå videre.

Trist og ærgerlig

Fra en plæne ved et af nabohusene har de udsigt til flammerne i taget.  Taget og det meste af loftet er næsten væk. Brandfolk går deroppe og forsøger at få ilden helt under kontrol.

- Jeg bor lige der på tredje sal, lige ved altanen med det blå på, forklarer Colette Andjavon. 

- Vi får ikke lov til at bo der de næste mange måneder, siger hun trist og fortsætter. 

- Vi har endda lige renoveret både for- og bagtrappen, siger hun. 

Sammen med de andre beboere går hun herefter til den politibus, der er stillet til rådighed for de beboere, der nu ikke kan komme hjem i deres bolig. 

Der bliver givet kram. Samtidig begynder regnen at falde. 

Til alt held er alle ok. 

- Der var kun et par hjemme, da branden begyndte, det var dem, der boede under mig, og de kom hurtigt ud, siger Colette Andjavon. 

- Vi kender allesammen hinanden og kan se, at alle er her, så det er godt. 

Efter en samtale med forsikringsselskabet, er der kun et at gøre.

- De sagde: Tjek ind på hotel, så det gør jeg nu. Jeg bliver bare deprimeret af at være her, slutter Colette Andjavon.