Sejr var ikke uden omkostninger

Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

Fodboldklubben Brøndby IF hentede i går endnu en vigtig sejr til klubben - den kom i opgøret mod FC Midtjylland. Men sejren var ikke uden omkostninger. Det skriver dr.dk.

Vestegnsklubben er ubesejret 9 kampe i træk - men det kostede altså flere skadede spillere.

Værst ser det ud for anfører Mikkel Thygesen, som formentlig kan se frem til et halvt års spillepause.

Også Martin Albrechtsen måtte udgå med en lårskade - en skade, der gør ham tvivlsom til årets sidste to kampe.

Med sejren over topholdet FC Midtjylland ligger Brøndby og FC København nu side om side med 24 point hver.

Netop de to mødes i Superligaens næste runde.