Illustration af den nye K. B. Hal med forpladsen i forgrunden og KBs klassiske logo på billetkontoret. Visualisering: Christensen og Co Arkitekter

Se første udkast til den nye KB Hal

Frederiksberg kommune præsenterer visionen for den nye K.B. Hal tirsdag aften på et borgermøde.

Da KB Hallen gik op i flammer den 28. september 2011 forsvandt en fredet og historisk hal, hvor stjerner som The Beatles stod på scenen, og hvor Winston Churchill fik tildelt Elefantordenen.

Nu er Frederiskberg kommune igen klar til at skrive historie, når borgmester Jørgen Glenthøj (C) og formand for By- og Miljøudvalget Jan E. Jørgensen (V) tirsdag aften præsenterer det nye lokalplansforslag for den nye K.B. Hal.

 - Vi tager et stort og vigtigt skridt for hele byen. Siden den gamle hal brændte for nogle år siden, har vi savnet den. Nu er vi endelig der, hvor vi kan præsentere lokalplanforslaget og dermed tage et vigtigt skridt i retning af en ny hal til glæde for hele byen, siger borgmesteren.

Det forslag, der bliver præsenteret på borgermødet tirsdag aften, er ikke nødvendigvis det endelige forslag. Det er udfærdiget af arkitekterne Christensen og Co, men der er endnu lang vej til en færdig K.B. Hal. Lokalplanen for hallen og området præsenteres tirsdag aften, derefter skal lokalplanen i høring. Efterfølgende skal lokalplanen vedtages. Dernæst skal projektet finansieres, og sluttelig skal der skaffes en byggetilladelse.

 

Den nye K. B. Hals frontfacade set fra forpladsen. Visualisering: Christensen og Co Arkitekter

 

Indgangen til tennisanlægget. Visualisering: Christensen og Co Arkitekter

 

Visualisering: Christensen og Co Arkitekter

 

Den ny K.B. Hal er skabt efter tre grundprincipper: Buen, gavlen og skiven.
Buen, som er det store samlende tag. Buen genskaber det ikoniske udtryk og giver sammenhæng med de bagvedliggende haller. Gavlen er den nye endegavl ud mod Peter Bangs Vej, der i modsætning til den gamle skal være i glas med kig til hallens indre liv, der kan spejle sig i nærmiljøet.

Inde i den nye hal finder man balkoner, trappegelændere og barer. Den nye K.B. Hale er skabt med forskellige referencer til den tidligere hals arkitektoniske DNA.

 

Visualisering: Christensen og Co Arkitekter

 

Visualisering: Christensen og Co Arkitekter

 

Visualisering: Christensen og Co Arkitekter

 

02:01

Hør arkitekt Michael Christensen fortælle om den nye K.B. Hal her 

Luk video

 

Du kan se hele lokalplansforslaget til den nye K.B. Hal her