Foto: Shutterstock / Scanpix

Sådan overlever du i iskoldt vand

Den Nordsjællandske Kystlivredning har nogle enkle råd, hvis man falder i vandet i de kolde vintermåneder.

Hver år drukner 10-15 personer i havnene, og ulykkerne sker primært i efteråret og om vinteren, ifølge statistik fra Rådet for Større Badesikkerhed. 

Derfor sætter Den Nordsjællandske Kystlivredning nu fokus på at lære mennesker, hvordan man overlever, hvis de falder i det iskolde vand, der skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er der kommet nogle konkrete råd ud af:

1. Lad være med at gå i panik.

 

2. Få kontrol over vejrtrækningen.

 

3. Behold huen på.

- Man skal lære at få kontrol over sin vejrtrækning. Det handler om de første 20-30 sekunder, siger John Mogensen, der er cheflivredder og initiativtager til at lære om overlevelse i isvand.

Ved du, hvad du skal gøre, hvis du eller andre går gennem isen? Se Rådet for Større Badesikkerheds guide her.

Læs også Er isen sikker?

Og hvis man har hue på, skal man beholde den på.

- Det er ganske få ting, der kan gøre forskellen, for eksempel at beholde huen på, selvom den er våd. På den måde kommer der ikke frisk koldt vand og vindafkøling på hovedet, hvor huden er ekstremt tynd, siger cheflivredderen til Frederiksborg Amts Avis.

Hos Rådet for Større Badesikkerhed, hilser man initiativet velkommen. Her oplyser man at alkohol kan være en væsentlig faktor i drukneulykker.

- Men først og fremmest ved folk ikke, hvad de skal gøre, siger Sven Hedegaard fra Rådet for Større Badesikkerhed.