Ryder kalder: Paw Patrol rammer København i ny teaterforestilling

I en ny teaterforestilling bliver publikum til en del af en større redningsaktion, når Paw Patrol går på scenen i K.B. Hallen.

Har du små børn, eller kender du nogle som har, så er du helt sikkert stødt på de små hvalpereddere, som går under navnet Paw Patrol.

De små pligtopfyldende hvalpe, som altid er klar til endnu en redningsaktion, er både populære i tv, i biografer og som merchandise.

Efter jul kommer de syv tapre vovser så til Danmark i en helt ny teaterforestilling sammen med Ryder og de andre velkendte karakterer fra serien.

Det oplyser folkene bag tegneserien i en pressemeddelelse.

Og det lover godt, hvis man er ægte Paw Patrolfan, for publikum skal blandt andet selv være med til at løse gåder sammen med den toptrænede hundepatrulje.

Udsolgte shows i Sverige

Paw Patrol! Redningsløbet er navnet på forestillingen, hvor dagen for det store ræs mellem Eventyrbugtens borgmester Godglad og Tågerups borgmester Humlinger skal løbe af stablen, men borgmester Godglad er forsvundet.

I Sverige har forestillingen været en kæmpe succes med udsolgte shows og ikke mindre end 80.000 solgte billetter.

Derfor kan man godt glæde sig til en helt unik teateroplevelse, lover arrangørerne bag forestillingen.

quote Paw Patrol tilbyder både lærdom og sjov. Vovsernes egenskaber og oplevelser gør, at mange børn kan identificere sig med dem

Jesper Dahl

- Denne unikke sceneproduktion lover eventyr ved hvert hjørne, når publikum arbejder sammen for at hjælpe vores heltemodige vovser med at redde dagen, siger Thomas Kingsley, direktør for Global Location Based Experiences for Nickelodeon.

Forestillingen skal foregå i det genopførte K.B. Hallen. I et musikalsk og energifyldt univers vil Ryder og hans heltemodige redningspatrulje med hjælp fra deres velkendte køretøjer og udstyr, forsøge at finde borgmester Godglad så det store ræs kan gennemføres.

- Paw Patrol tilbyder både lærdom og sjov. Vovsernes egenskaber og oplevelser gør, at mange børn kan identificere sig med dem, siger Jesper Dahl direktør og vicepræsident for Viacom i Norden.

Forestillingen, som er på dansk, varer 1 time og 15 minutter og er fordelt på to akter med pause i mellem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik