Røvere truede med kniv

Ved et true ekspedienten med en kniv fik to røvere i aftes udleveret 9600 kroner på OK Benzin-tanken på Solrød Strandvej, skriver DAGBLADET Køge.

Røverne forsvandt herefter i en stjålet firehjulstrækker.De to røvere kom ind i benzintankens ekspeditionslokale kort før kl. 21.45.

De trak straks en kniv frem og forlangte penge - og efter at have fået, hvad de krævede, forlod de skyndsomt lokalet og kørte væk i en Toyota RAV4 firehjulstrækker med registreringsnummeret UY 97.296.

Bilen var i forvejen efterlyst som stjålet fra en adresse i
Birkerød.Midt-og Vestsjællands Politi har udsendt dette
signalement af røverne: 1: Mand, indvandrertype, mørk i huden,
18-20 år, 165-170 cm høj, tynd, spinkel med sort, kort hår.

Han var iført en mørkegrøn fleecetrøje med hætte, mørkeblå jeans og sorte sko. 2: Mand, dansk af udseende, 18-20 år, 170-180 cm høj, tynd, iført blå-hvid jakke med hætte, lyseblå jeans, hvide
handsker og sorte sko.