Du har festet i 8 dage non-stop, ligget i ske med din teltmakker på en halvfesen luftmadras og lyttet til et konstant lydtæppe af skrål, højtalere og truthorn.
Men pludselig er det hele slut, der er bomstille omkring dig, og du er ramt af afsavn. Kan du genkende den følelse, er du formentlig ramt af Roskilde-blues.
Men bare rolig, vi kommer dig til undsætning og har samlet fem af de bedste i historier fra i år, så du kan drømme dig tilbage.
Her ender 12 millioner liter festival-lort: "Det ligner tyk havregrød"
På forhånd undskyld-undskyld-undskyld, hvis du har tømmermænd. Men det er altså et ulækkert syn på en ret fascinerende måde.
Du har set den, og du har undret dig: Hvad er historien bag 'alien boller ko'?
Den legendariske Roskilde Festival-maskot fejrer 20 års jubilæum. Men alien-boller-ko-fanen, der efterhånden er synonym med Orange Feeling, startede faktisk som et navigationsmiddel.
Smart dims gør det lettere at drikke øl på festival
Denne her historie kunne I godt lide - og det kan vi godt forstå, for det er skisme smart!
Efter intens festival-druk: Så lang tid tager det at blive normal igen
Igen: Undskyld. Ikke helt fair læsning efter en uge i spritlage. Men måske den kan få dig til at spise lidt grønt. I morgen.
Se den vilde forvandling fra luften: Fra tom plads til op mod 60.000 mennesker
Det er ikke uden grund, at du pludselig føler dig alene.