Risiko for skolelukninger i Helsingør

»Der bliver ikke lukket skoler, mens jeg sidder på borgmesterkontoret!« Det løfte kom den konservative Per Tærsbøl med, da han blev borgmester i 1993, og han holdt det i sine 16 år på Helsingør Rådhus.

Nu er Venstre-manden Johannes Hecht-Nielsen blevet borgmester, og Hecht-Nielsen vil ikke frede de lokale folkeskoler. Den nye borgmester vurderer, at skolelukninger godt kan vise sig at være en nødvendighed, skriver Helsingør Dagblad. - Hvis vi forestiller os, at det bliver ved med at gå, som det går i øjeblikket, hvor antallet af børn falder, så vil man komme i en situation, hvor vi ikke kan fastholde alle skolerne. Hvis klasselokalerne er halvtomme, nytter det jo ikke noget. I Helsingør skal vi have en service, der svarer til demografien. Det vil sige, at hvis der bliver færre ældre, skal vi have færre plejehjem. Og hvis der bliver færre børn, skal vi have færre skoler, konstaterer Johannes Hecht-Nielsen. Som tidligere omtalt i Helsingør Dagblad står Helsingør Kommune over for at skulle finde over 100 millioner kroner på næste års budget, der kan skæres væk. I den forbindelse har Hecht-Nielsen bedt om at få samlet et stort sparekatalog med forslag til besparelser fra de forskellige forvaltninger. - Intet er fredet i denne sammenhæng. Der må gerne komme alle mulige forslag, blandt andet at lukke skoler, konstaterer borgmesteren. Et forslag om at lukke skoler kommer helt sikkert ikke fra Johannes Hecht-Nielsens forgænger, den konservative Per Tærsbøl. Som nævnt har Tærsbøl gentagne gange lovet, at skolelukninger ikke ville blive gennemført med ham ved roret. Han ærgrer sig derfor nu over, at netop skolelukninger nu ser ud til at blive en konkret risiko i Helsingør Kommune i de kommende år. - Jeg har hele tiden haft det sådan, at man ikke skal lukke skoler. Helt overordnet skal man jo vide én ting: Der kommer børn igen, selv om børnetallet falder på et tidspunkt. Derfor vil det være en utrolig dårlig idé at lukke nogen skoler, siger Tærsbøl. Eks-borgmesteren frygter især, at nogle af kommunens mindre skoler kommer i farezonen. Nygård Skole og Tikøb Skole er Tærsbøls eksempler. - Det ville jo være en katastrofe, hvis man lukkede Tikøb Skole. Så ville hele byen forsvinde. Og det er det samme med Nygård Skole. De små skoler har jo enorm betydning for lokalsamfundet. De har en værdi, som rækker ud over de udgifter, kommunen måske har på dem, vurderer den konservative politiker. Per Tærsbøl pointerer i den forbindelse, at det efter hans mening godt kan betale sig for en kommune, i dette tilfælde Helsingør, at holde en halvtom folkeskole kørende i årevis alene på grund af de udgifter, der kan opstå, hvis man har lukket en skole og bliver tvunget til at genåbne den. Eller til at helt at bygge en ny! - Så har man jo problemet. For så er bygningerne givetvis blevet solgt, og man skal til at bygge en helt ny, dyr skole og placere den et unaturligt sted. I dag ligger skolerne jo de steder, hvor det er mest naturligt, at en skole er placeret, altså der hvor folk er. Vi har meget heldige, at lokalerne til Espergærde Skole, som blev lukket, før jeg trådte til, stadig var ledige, da vi valgte at genåbne skolen. I dag var de blevet solgt, siger Per Tærsbøl. Den tidligere borgmester undrer sig over, at Venstre overhovedet overvejer at lukke skoler i et landområde som Tikøb. Og han peger desuden på, at folketallet generelt stiger. Ordfører for De Konservative i Helsingør Byråd, byrådets største parti, er Malene Carmel. Hun bakker om Tærsbøls holdning. - Ser vi på de små skoler, vil det være totalt ødelæggende for Tikøb og Nygård og andre små samfund, hvis man lukker deres skoler. Vi har brug for stærke små samfund. Ikke det modsatte, siger Carmel. Den konservative politiker siger desuden, at hun »har helt eventyrligt svært ved at forestille mig, at De Konservative på noget tidspunkt vil lægge mandater til at lukke skoler!« i Helsingør.