Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det. Foto: Pressefoto

Risiko for metalstykker: Toms tilbagekalder lakrids-klassiker

Toms tilbagekalder en række poser med deres kendte lakridsklassikker ’Pingvin Lakrids’, fordi der er risiko for metalstykker i lakridserne.

Slikgiganten Toms tilbagekalder en række poser med ’Pingvin Lakrids’, fordi der er risiko metalstykker i produkter, der kan udgøre en fare ved indtagelse.

Det oplyser Toms i en pressemeddelelse.

Også Fødevarestyrelsen oplyser på deres hjemmeside om tilbagekaldelsen. Her står der, at metalstykkerne er fremkommet ved, at metalsigter i produktionsudstyret er gået i stykker. Der er derfor risiko for, at forbrugerne kan få skade på tænder, i munden eller svælget.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Læs også Dessert trækkes tilbage efter uappetitligt fund

Toms beklager fejlen

Toms skriver i deres pressemeddelelse, at de beklager fejlen, og at de er villige til at erstatte produktet, hvis man har dokumentation for at have købt det.

Lakridsposerne er solgt i udvalgte Føtex og Bilka-butikker landet over. Du kan se listen over alle de butikker, hvor produktet er solgt, ved at klikke HER.

​Hvilken fødevare:

Toms Pingvin Lakrids
Nettovægt: 110 g
Produceret: 06/06/18
Sidste anvendelsesdato: 30/11/19
EAN kode: 5774540623023