Politiet: Giv os arbejdsro til at finde Rasmus

Til trods for flere dages omfattende eftersøgning er der endnu ingen spor af den 18-årige Rasmus Hansen, der forsvandt under en bytur i Køge natten til søndag. Det skriver DAGBLADET Køge tirsdag.

Rasmus Hansen blev sidst set ved Hotel Hvide Hus på Strandvejen i Køge klokken søndag 03.40, og det er i dette område, at politiet koncentrerer eftersøgningen med hundepatruljer.

Se indslag: 18-årig forsvundet i Køge

Siden Rasmus Hansens forsvinding har en stor gruppe frivillige finkæmmet Køges kyststrækning, men politiet frygter, at de mange frivillige gør den forsvundne en bjørnetjeneste. For de mange mennesker kan risikere at ødelægge spor. Det gælder især området omkring Hotel Hvide Hus.

- I øjeblikket har vi ikke brug for de frivilliges hjælp lige her. Tværtimod gør det arbejdet vanskeligere for vores hunde, hvis mange færdes i området. Vi vil derimod opfordre alle borgere med bolig i området fra Strandengen til havnen til at kigge i deres skure, udhuse og garager, siger vicepolitikommissær Kristian Egekær fra Køge Lokalpoliti.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik