Overvågningsbilleder fra Københavns Vestegns Politi, genkender du denne mand?

Københavns Vestegns Politi vil gerne høre fra folk, der kan genkende denne mand.

1 af 3

Politiet efterlyser gerningsmand til overfald

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu billeder af en formodet gerningsmand i forbindelse med et groft overfald på Hvidovre Station.

Overfaldet blev begået onsdag den 1. juli omkring kl. 14 på Hvidovre station.

Københavns Vestegns Politi beder nu offentlighedens hjælp til at identificere gerningsmanden. Samtidig vil politiet gerne høre fra vidner, der har set overfaldet.

Smed mand ned på skinnerne

Overfaldet begyndte, da en 38-årig mand bad gerningsmanden om at holde op med at spytte på jorden.

Herefter blev den 38-årig angrebet med et knytnæveslag i ansigtet og siden et spark i hovedet.

Det endte med, at den forurettede blev skubbet ned på skinnerne. Han blev formentlig slået bevidstløs af faldet og blev liggende på skinnerne, til han blev hjulpet op af vidner, der var til stede på perronen.

Overfaldet blev set af mange vidner og optaget af stationens overvågningskamera.

Signalement

Gerningsmanden beskrives som østeuropæisk af udseende, 35-40 år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, med kort sort hår og så havde han fuldskæg.

Han var ført solbriller, hvid T-shirt, sorte bukser samt sorte sko.

Gerningsmanden medbragte en sølvgrå herrecykel, hvorpå der hang et stort indkøbsnet på styret.

Vidner, der ved, hvem gerningsmanden er, eller har set overfaldet bedes kontakte Københavns Vestegns Politi på 4386 1448 eller 114.