Politibil i færdselsuheld: Støder sammen med personbil under udrykning

En patruljevogn med uniformeret politi var involveret i et færdselsuheld på H.C. Andersens Boulevard i forbindelse med en udrykning.

En politibil har tirsdag ved middagstid været involveret i et færdselsuheld.

I krydset, hvor H.C. Andersens Boulevard og Rysensteensgade mødes, kørte patruljevognen sammen med en personbil.

Det bekræfter Københavns Politi over for TV 2 Lorry.

- Der er tale om et materielt færdselsuheld, hvor der ikke er nogen, der er kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchef Carsten Reenberg.

Uheldet skete klokken 12.16 og var årsag til trafikale udfordringer på den travle vej.

Klokken 13.36 var krydset dog igen åbent for trafik, oplyser vagtchefen.

- Jeg kan ikke oplyse om de nærmere omstændigheder, men det var færdselsuheld i forbindelse med en udrykning, siger vagtchef Carsten Reenberg, der ikke kan oplyse i hvilket medfør, patruljevognen var under udrykning.

En fotograf på stedet oplyser, at der befandt sig to personer i den civile personbil - en mor og en datter, der begge fik sig noget af en forskrækkelse i forbindelse med sammenstødet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik