Politi: Brand i Hillerød er formentlig påsat

Politiet mistænker, at nattens brand i Hillerød er påsat.

Den brand, der i nat sendte 11 beboere fra Hillerød på hospitalet, er formentlig påsat. Det mener Nordsjællands Politi.

Politiets teknikere undersøger søndag kælderen i etageejendommen på Hillerødsholmsallé.

- Vi arbejder ud fra den tese, at branden nok er påsat. Det bygger vi på, at vi har fundet et par steder i kælderen, hvor branden er opstået. Ting, der ikke normalt ville kunne brande. Som det ser ud lige nu er indgangsvinklen, at det er en påsat brand, siger vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands politi til TV 2 Lorry.

Ildebranden hærgede kun kælderen, men skabte voldsom meget røg. Det forventes at tage omtrent en uge, før ejendommen er renset for røggener.

- Vi har registreret 31 evakuenter. Ud af dem er 11 kommet på sygehuset til observation for røgforgiftning. Alle er enten blevet - eller er meget tæt på at blive - udskrevet igen, siger Ole Hestbæk til TV 2 Lorry.

Nordsjællands Politi beder offentligheden om hjælp med at løse brandmysteriet.

- Vi vil gerne have oplysninger fra eventuelle vidner, der har bemærket noget mistænkeligt i nat eller som kan fortælle om personer, der er kommet eller gået fra ejendommen, siger efterforskningsleder Lau Lauritzen til Ekstra Bladet.

Foreløbig har politiet intet signalement af den formodede brandstifter.

Politi og brandvæsen fik alarmen klokken 03.17 natten til søndag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Retten i Lyngby

Unge dømt - narrede ældre til at købe guldbarrer

Knivstik

Mand stukket ned i Indre By

Knivstik Valby

Dræbte 27-årig med kniv og forsøgte at dræbe to andre - nu har 20-årig fået sin straf

20200517-194837-A-1920x1277we

Bankede døtres hoveder ind i radiator: Nu har far fået dom for 13 års mishandling

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere