Plejehjemsbeboere rammes af sparekrav

Plejehjemsbeboere i Frederikssund Kommune risikerer aflysninger og ventetid på hjælp, og de må undvære ledsagelse til læge, fordi kommunen skal spare på vikarkontoen.

Aflysninger og ventetid på hjælp, ingen
ledsagelse til læge eller hos­pital - og ingen til at hente
medicin og andre varer i byen. Det kan blive resultatet for
plejehjemsbeboere i Frederikssund Kommune, når personalet lægger
sig syge i årets sidste måneder. En ny spareplan skal sørge for,
at kommunen sparer 800.000 kroner af plejeboligområdets
månedlige budget på 10 millioner kroner.- Nok er nok. Det er den
svageste gruppe, det går ud over, og de kan ikke råbe op.
Personalet løber stærkt nok i forvejen. De bliver slidt ned, og
hvem skal tage over, når de ikke kan mere, spørger Edith
Helsager, som er bekymret for sin 83-årige demente mor, der bor
på plejehjemmet Nordhøj i Skibby.Men ledelse og medarbejdere vil
bestræbe sig på, at besparelserne giver mindst mulig gene i
dagligdagen, fastslår funktionsleder på plejeboligområdet, Hanne
Larsen.- Vi vil ikke lade hjælpeløse i stikken, og vi vil
vurdere i hvert enkelt tilfælde, så borgerne får den hjælp, de
har brug for, siger funktionslederen.