Foto: Hedelandsdysten.dk

Pikachu hepper ved naturskønt familieløb

Igen i år afholdes Hedelandsdysten i Høje-Taastrup.

Den 27. august 2017 vil Hedelandsdysten blive skudt i gang.

Løbet består af ruter, der har længderne 5 kilometer, 10 kilometer og en halvmarathon. Under løbeturen kan man opleve Hedelands natur.

Ved målstrengsområdet vil der være en stor markedsplads med forskellige former for konkurrancer og underholdning for både børn og voksne.

Eksempelvis lover arrangørerne at den kendte pokémon-figur igen i år heppe på alle løberne. 

Hygge med familien efter løbet 

Hedelandsdysten så dagens lys i 2015, og var dengang et resultat af et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune, løbsarrangørerne Running26, to lokale løbeklubber og en række andre organisationer.

Arrangørerne fokuserer på at skabe en sjov og afslappet motionsoplevelse for alle, der har lyst til at komme ud at løbe – eller gå – i et af landets smukkeste kulturlandskaber.

Der er mulighed for børnepasning, og på løbets facebookside lokker man med gratis massage. 

Der afholdes desuden en masse spændende og gratis dystaktiviteter i målområdet. En dyst varer mellem 5 og 10 minutter og alle kan være med, uanset fysisk form. I de fleste aktiviteter kan børn og voksne dyste mod hinanden. I kan prøve én dyst eller I kan prøve dem alle - det er helt op til jer.

Når I er færdige med at dyste, kan I hygge jer med at lave snobrød på bål. Den helt perfekte afslutning på en dejlig aktiv dag.

Læs mere om arrangementet her.