Demonstration i 1984. Foto: Heine Pedersen

Peter Øvig: BZ'erne har ikke gjort meget godt for København

BZ blev en militant bevægelse, og derfor fik den mindre politisk og kulturel indflydelse i København, mener forfatteren bag ny bog om oprørerne.

Det startede som en hippie-agtig græsrodsbevægelse, der demonstrerede for frihed og plads til ungdommen på brokvartererne i København. Men BZ'ernes oprør blev mere og mere voldelige med årene.

BZ havde fået større betydning, hvis de havde brugt deres begavelse og enorme arbejdsindsats på at arbejde politisk fremfor at begå kriminalitet.

Peter Øvig Knudsen

Dét, der handlede om at få et ungdomshus, blev til en militant organisation, der angreb amerikanske virksomheder og samarbejdede med tyske terrorgrupper. 

Og muligvis derfor fik BZ'erne ikke stor indflydelse på livet i vores hovedstad, mener Peter Øvig Knudsen, der i dag udgiver en dokumentarisk bog om bevægelsen fra 1980 og frem. 

-  Nu ville man kalde det radikalisering af unge. Det er noget, vi forbinder med religion, men det her var altså danske, kulturkristne børn, der gik hen og blev voldelige, siger han.

Læs også Se kort: Så mange steder har BZ'erne kæmpet i hovedstaden

Forfatteren har ledt efter konkrete resultater af oprøret, og han har spurgt BZ'erne, hvad de mener, de har opnået, men det har været svært at få øje på succeserne. 

- Ungdomshuset på Jagtvej bestod indtil 2007. Men man kunne godt kalde oprøret et nederlag. Det er lidt overraskende. Jeg tror, det har noget at gøre med, at de kørte af sporet i stedet for at holde fast og søge politisk indflydelse, siger han og forklarer:

- Når man begår alvorlig kriminalitet, så bliver man nødt til at lukke sig om sig selv. Det bliver en illegal og hemmelig bevægelse, og støtterne mister sympatien.

Læs også Se video: BZ'ere afbryder Puk Elgård på TV 2 Lorry

Én enkelt positiv afsmitning i hovedstaden vil forfatteren dog gerne tilskrive bevægelsen. 

Københavnerne er muligvis blevet bedre til at værne om de gamle og ofte flotte bygninger, fordi BZ'erne gjorde modstand mod byfornyelsen i 80'erne.

- Hvis man går en tur på Nørrebro, kan man se, at der er opført mange nye huse af dårlig kvalitet. Bygningerne har ikke stået mere end 30 år, men dem, som man rev ned, havde eksisteret i 100 år. På Vesterbro har man været bedre til at renovere de ældre bygninger, og der er pænere arkitektonisk, og muligvis også rarere at bo, siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Anholdte ved nøgenhappening på Rådhuspladsen i 1983. Foto: Gregers Nielsen

BZ-bevægelsen opstod i en tid med høj arbejdsløshed og mangel på billige boliger, men i dag udløser tilsvarende problemtatikker ikke samme fandenivoldskhed.

Man ser ikke massevis af danske unge demonstrere på gaden, ødelægge banker eller indtage huse, fordi en økonomisk krise igen har været over os - heller ikke selvom hovedstaden stadig mangler studieboliger.

For Peter Øvig Knudsen er det dog ikke udelukkende en god ting, at oprøret udebliver, selvom filmen knækkede for BZ.

Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsen har blandt andet været journalist ved Dagbladet Information og Weekendavisen.

Herefter har han virket som forfatter.

Blandt de mest kendte værker er Blekingegadebanden (2007) om gruppens opbygning og røveri af Købmagergades Postkontor i 1988.

I 2011 udkom Hippie 1 - Tre år og 74 dage der forandrede Danmark, hvilket var første af to bøger om Thylejren i 1970.

Historien er så væsentlig, fordi den taler til nutiden, som et studie i radikalisering.

Peter Øvig Knudsen

- Et oprør er jo ikke kun gadekampe. Det er en fantastisk oplevelse at skabe noget i fællesskab, og som ung at bestemme selv, og dét behøver ikke kun at være godt for samfundet og København. Det er også godt for én selv, siger han.

I dag føler unge sig pressede til at gennemføre en uddannelse og komme hurtigt gennem systemet.

- Vi havde i 80'erne nogle gode dagpengeregler, så vi lavede kunst og kreative aktiviteter i stedet for at arbejde. Selvom man kalder det fattig-80'erne, så husker jeg det ikke sådan.Vi tænkte mere på, hvad vi havde lyst til, og hvad vi ønskede os, siger han.

Han håber, at yngre læsere vil opdage i hans bog, at det kan være meget givende at være en del af et større skabende fællesskab, men også lære af fejlene.

- Historien er så væsentlig, fordi den taler til nutiden, som et studie i radikalisering. Jeg tror, BZ havde fået større betydning, hvis de havde brugt deres begavelse og enorme arbejdsindsats på at arbejde politisk fremfor at begå kriminalitet, siger han.