Politiets overarbejde eskalerer - i hovedstaden er de hårdest ramt

På få år er mængden af overarbejde hos den samlede politistyrke eskaleret. Politiet i hovedstaden er hårdest ramt.

I februar 2019 var der i alt 11.128 politibetjente ansat i de danske politikredse og i Rigspolitiet. Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

Det danske politi har bogstaveligt talt været på overarbejde gennem flere år.

Men nu har arbejdspuklen nået nye højder.

I maj var der samlet 786.000 overarbejdstimer i hele landet mod 537.000 tilbage i januar. Det bekræfter Rigspolitiet overfor TV 2.

Det skyldes blandt andet de ekstraopgaver, der er landet på ordensmagtens skrivebord de seneste år. Herunder grænsekontrol, cyberkriminalitet og den øgede terrortrussel. Men også krav om kortere behandlingstider har kostet hænder.

Paludan og valg presser politiet

Politiet i hovedstaden er dem, der er hårdest ramt.

De står alene for 222.541 timer af de over 700.000 timer, der blev registreret i maj.

Her har de den seneste tid været presset af ekstraordinære opgaver, som demonstrationer arrangeret af den yderligtgående islamkritiker Rasmus Paludan og folketingsvalget, der generelt har krævet politiets tilstedeværelse.

Ikke det fulde billede

Men ifølge Jørgen Jensen, formand Vestegnens Politiforening, giver tallene fra Rigspolitiet ikke det fulde billede.

Han mener ikke, at de 250.000 overarbejdstimer, der er kommet til siden januar ifølge Rigspolitiets tal, kan gøre det. I virkeligheden er tallet fire gange så højt, lyder det.

- Vi har ikke haft tid til at nedbringe timerne. Nu er vi gået ind i ferietiden, og når den er forbi, render vi direkte ind i en afspadseringspukkel, som er enorm. Hvis de skal arbejde mindre, så skal ledelsen tage stilling til, hvilke opgaver der ikke skal klares, siger han.

For at komme af med timerne ville politiet blive nødt til at sende 450 medarbejdere på landsplan hjem i et helt år.

- De bliver nedslidte

Hos Sydøstjyllands Politi er de også blevet hård ramt af folketingsvalget 2019, der har krævet mere mandskab end sædvanligt, fortæller Carsten Weber Hansen, fællestillidsmand i politikredsen.

- Det er en pukkel, vi skubber foran os. Men det er mit indtryk, at vi løser opgaverne, uanset hvor ondt det gør, siger han.

Ifølge Sydøstjyllands fællestillidsmand er der "nogenlunde styr på overarbejdstimerne", men han ser dog gerne, at de snart bliver nedbragt yderligere af menneskelige hensyn.

- Min bekymring går på, at det kan gå ud over kollegaernes trivsel, og at de bliver nedslidte, hvis de arbejder for meget. Vi er også interesseret i, at folk kommer hjem og får noget tid sammen med familien, siger han.

Tillidsmanden ser det ikke som en mulighed, at der er ting, der skal nedprioriteres. I stedet skal der tilføres flere hænder, for at politiet kan opretholde et trygt demokratisk samfund, lyder det.

Hænger ikke sammen

I februar 2019 var der i alt 11.128 politibetjente ansat i de danske politikredse og i Rigspolitiet.

Det er det højeste antal siden 2007, hvor en omdiskuteret politireform trådte i kraft.

Selvom vi nu er tilbage til det oprindelige niveau, hænger det stadig ikke sammen for politiet, fortæller Jørgen Jensen, formand Vestegnens Politiforening.

- Politikerne bliver ved med at læsse flere opgaver på politiet. Der er kun én løsning: Enten skærer man ned på politiets arbejdsopgaver, og ellers udvider man mandskabet, siger han.

Ifølge Jørgen Jensen kan det ikke undgås, at nogle ting bliver nedprioriteret, som det ser ud i øjeblikket. Herunder sager om indbrud. I øjeblikket bliver 95 ud af 100 indbrud ikke opklaret, skrev DR i maj.

Mange nye betjente på vej

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg forklarer, at de den seneste tid har været nødt til at prioritere at kunne rykke akut ud, når skaden er sket, fremfor at udføre såkaldte 'initiativ-sager'. Det vil sige sager, hvor politiet kommer ud og er proaktive; eksempelvis færdselssager og større efterforskninger.

Men der er en løsning på vej:

- Heldigvis har vi jo investeret meget i uddannelse de senere år. Vi har taget rigtig, rigtig mange ind på politiskolen i 2016, 2017, 2018 og også her i 2019, og de begynder jo at komme ud nu, siger rigspolitichefen.

Det tager to år og fire måneder at blive færdiguddannet som politimand, og i fredags blev der uddelt omkring 200 eksamensbeviser til et nyt kuld. Til efteråret kommer endnu et.

- Det er jo det, der skal hjælpe os til at komme igennem den her udfordrende tid, siger Jens Henrik Højbjerg.

Nu skal Rigspolitiet drøfte med Politiforbundet og politikredsene, hvordan overarbejdspuklen skal afvikles.

Præcisering: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Jørgen Jensen har kommenteret på tallene fra Hovedstaden. Det var ikke retvisende, han kommenterede i stedet på en landsdækkende tendens.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik