Pia K. stopper som Folketingets formand

Hun nåede at bestride posten i fire år.

Pia Kjærsgaard stopper som formand for Folketinget.

Det skriver hun på Facebook.

- Efter folketingsvalget er der flere, der har spurgt, om jeg fortsætter som Folketingets formand. Det gør jeg ikke. Magten er skiftet.

Dansk Folkeparti fik et skuffende valg, hvor de mistede 21 af deres 37 mandater.

Pia Kjærsgaard, der er tidligere formand for partiet, fik også nederlaget at mærke på det personlige plan. Hun fik nemlig mindre end halvt så mange stemmer i 2019, som hun opnåede i 2015.

I 2015 fik hun 26.583 og var den sjettestørste stemmesluger. Men ved det netop overståede valg fik hun kun 9953 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

- Nu er jeg tilbage i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, og jeg ser frem til at komme i gang med det politiske arbejde. Der er nok at gå i gang med, skriver hun på Facebook.

FOLKETINGETS FORMAND

Vil hellere gå selv end blive smidt ud

Ifølge Peter Lautrup-Larsen, der er politisk analytiker på TV 2, havde Pia Kjærsgaard ingen chancer for at blive på posten.

- Det er en hel klar konsekvens af valget. Hun har analyseret på sine muligheder og er kommet frem til, at hun hellere selv vil gå end at blive smidt ud, siger Peter Lautrup Larsen.

Han har tidligere peget på socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen som et godt bud på den næste formand i Folketinget, men det er han ikke så sikker på længere.

- Spillet har ændret sig, efter at Henrik Sass Larsen er ude af spillet. Det er sandsynligt, at Henrik Dam Kristensen skal bruges på en ministerpost i stedet for som formand for Folketinget, siger han.

Posten skal besættes 20. juni

Det er op til et flertal i det nysammensatte folketing, hvem der skal overtage posten som Folketingets formand.

I grundloven står der, at de nyvalgte folketingsmedlemmer skal mødes i Folketinget 12 såkaldte søgnedage efter et folketingsvalg. De 12 søgnedage er passeret den 20. juni, hvor det nye folketing altså skal godkendes. Her skal den prestigefulde plads som Folketingets formand også besættes.

Pia Kjærsgaard overtog posten efter Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet, som i 2015 blev valgt ind til posten som formand for FN's generalforsamling.

Rangerer lige under dronningen

Embedet som Folketingets formand rangerer i Danmark lige under dronningen og står faktisk over statsministeren.

Formandens job er blandt andet at sørge for, at lovgivningsarbejdet i Folketinget foregår i overensstemmelse med grundloven og Folketingets forretningsorden.

Derudover er det også en repræsentativ rolle, hvor man for eksempel tager imod mange officielle gæster fra ind- og udland. Det er også Folketingets formand, der tager imod de kongelige ved Folketingets åbning.

En omdiskuteret formand

Pia Kjærsgaard overtog posten efter Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet, som i 2015 blev valgt ind til posten som formand for FN's generalforsamling.

Hun har ved flere lejligheder været en omdiskuteret formand. Senest da hun bad de konservatives gruppeformand Mette Abildgaard om at forlade folketingssalen med sin baby.

Og da hun irettesatte Enhedslistens Pelle Dragsted, der kaldte udtalelser fra Kenneth Kristensen Berth (DF) racistiske fra talerstolen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Stormflod (1)

Ny rapport om kæmpe ø-projekt får lunken modtagelse: "Det er simpelthen dødens pølse"

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez

Enhedslisten vil give gavekort til millioner af danskere

vote-hilleroed.jpg

Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

20150610-174750-3-1920x1644we.jpg

playDansk Folkeparti reagerer på regnskabsrod for 37 millioner kroner

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere