27-årig ramt af skud i København

Ifølge et vidne blev der affyret fire til fem skud i Københavns Nordvestkvarter omkring vejene Skaffervej og Rentemestervej.

Tirsdag aften er en person blevet ramt af skud i København, oplyser Københavns Politi på Twitter. 

Politiet oplyser, at episoden er relateret til den nuværende bandekonflikt.

Personen, der blev ramt af skud er en 27-årig mand, som ifølge politiet ikke er registreret bandemedlem, men det er politiets foreløbige vurdering, at gerningsmændene gik målrettet efter den pågældende.

manden sad i en bil i Nordvestkavrteret, da han blev ramt, og onsdag morgen er hans tilstand ikke kritisk.

Flere skudepisoder

Ifølge et vidne, TV 2 har været i kontakt med, lød der fire til fem skud i området omkring Skaffervej og Rentemestervej.

Politiet var massivt til stede i området for at klarlægge, hvad der skete.

Området omkring Københavns Nordvestkvarter og Nørrebro har de seneste uger været ramt af flere skudepisoder.

Politiet har tidligere oplyst, at den seneste optrapning af skyderier i København skyldes et internt opgør i en bande, der er blevet delt i to.

Skyderi før bandemøde

Onsdag morgen klokken 5.00 har Københavns Politi ikke yderligere at oplyse omkring skyderiet.

Det siger vagtchef Henrik Stormer til TV 2.

Skyderiet kommer aftenen inden justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har indkaldt partierne bag bandepakken til et orienteringsmøde om de seneste skyderier i hovedstaden. Mødet finder sted klokken 8 onsdag.

Her skal Rigspolitiet og Københavns Politi give et overblik over situationen set fra deres synspunkt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik