Den nye energiø skal ligge i Langelandsbæltet ud fra Vestlolland. Foto: TV Øst

Vild ide: Kunstig ø skal gøre København CO2-neutral

I samarbejde med TV ØST

Det er hverken vindmøller i landskabet eller havvindmøller - men i stedet en energiø, som er sammentænkt med etableringen af den nye færgehavn i Tårs.

Inden længe kan borgerne omkring Tårs Havn måske vinke farvel til deres smukke, idylliske udsigt.

Firmaet By og Landskab har nemlig udviklet en idé, som kan være løsningen på problemet med vindmøller i landskabet og de dyre havvindmøller.

- I stedet for at sætte dem på havet og i stedet for at sætte dem på land, så er der fundet en mellemløsning, hvor man siger: "Vi laver en ø og der stiller vi møllerne ude i vandet", siger civilingeniør Palle Truelsen. 

Grunden til, man sætter dem så langt ud er, at man ikke burde genere nogle naboer

Palle Truelsen, civilingeniør, By og Landskab

CO2-neutral i 2025

Palle Truelsen og arkitekt Philip Rasmussen vil sammen skabe en energiø i Langelandsbæltet ud fra Vestlolland.

Med en såkaldt energiø mener de, at man minimerer de anlægs- og driftomkostninger, der er forbundet med etableringen af havvindmølleparker. Og samtidig får man møllerne langt væk fra bebyggelser på Lolland.

- Grunden til, man sætter dem så langt ud er, at man ikke burde genere nogle naboer, siger Palle Truelsen.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at København skal være CO2-neutral i 2025. Det vil en energiø ud fra Lollands vestkyst kunne give et afgørende bidrag til.

Investorerne mangler

Ifølge firmaet vil projektet skabe over 2500 arbejdspladser på landsplan og udover udsigten til mindst 20 nye vindmøller, vil Lolland få landbrugsjord, der skal bruges til eksport.

Samtidig vil projektet koste godt 200 millioner kroner, men investorerne mangler endnu.

- Det bliver energiproducenter som for eksempel Dong, som vil lave vindmølleenergi, siger Palle Truelsen.

Projektet er sammentænkt med etableringen af den nye færgehavn i Tårs - et projekt, der bringer overfartstiden på færgeruten mellem Spodsbjerg og Tårs ned på 22 minutter mod de 45 minutter, som det tager i dag.

Det gør ondt'

Danmarks Naturfredningsforening er splittet ved tanken om en ny energiø. De mener, det er dejligt, man kan samle flere møller ét sted, men mener, det vil skabe uro, og at landskabet vil blive ødelagt. 

- Her lokalt gløder vi lidt mere for de lokale strande og naturen og landskaberne. Og det gør da ondt, men vi ved også, at hvis vi så kan slippe for dem mange andre steder, så har vi vundet noget, siger Ole Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening, der er formand i lokalafdelingen Lolland Kommune.

I modsætning til Ole Jørgensen er man i Lolland Kommune begejstret for ideen.

- Jeg synes, det er et rigtig spændende projekt. Det hænger godt sammen med vores udviklingsarbejde, hvor vi skal finde ud af, hvordan kan vi lærer grøn strøm i fremtiden, siger Henrik Høegh, der er formand for Klima-, Miljø,- og Teknikudvalget i Lolland Kommune.

Klimaduks

Lolland har gennem de senere år udviklet sig til en af landets klimadukse. Her produceres der fem gange mere strøm end øen selv kan forbruge.

Klimasatsningen har blandt andet skabt mange arbejdspladser og en vindtekniker-uddannelse. Derudover ligger den store vindmøllefabrikant Vestas på Lolland.

Men opstillingen af vindmøller er ved at nå et mætningspunkt på Lolland, derfor håber man I By og Landskab på, at en energiø vil være vejen frem.