På besøg hos tyvene før topmøde

Vaneforbrydere i Nordsjælland kan forvente, at politiet vil ringe på døren i tiden op til de to store topmøder, som skal holdes i København i løbet af efteråret.

Nordsjællands Politi
vil sikre ro på bagsmækken, når flertallet af politikredsens
betjente sendes ind til København for at passe på præsident
Obama og de andre VIP'er, der i næste uge vil deltage i den
internationale olympiske komites topmøde og igen til det store
klimatopmøde til december. Politiet vil også sætte så mange
indbrudstyve i fængsel som muligt ved at speede de sager op, som
allerede ligger på politiets skriveborde. Det skriver
Frederiksborg Amts Avis.- Hvis vi kan få sat så mange af vores
»faste kunder« ud af drift som muligt, så gør vi det. Vi vil
samtidig gøre det helt klart for vores faste kriminelle, at de
ikke skal forsøge nogen numre. Vi holder skarpt øje med dem,
siger politidirektør Thorkild Fogde fra Nordsjællands
Politi.Klimatopmødet til december er den største
sikkerhedsopgave, som det samlede danske politi har skullet
løfte nogensinde. Planlægningen af både det og IOC-topmødet har
været i gang længe, både lokalt og nationalt. Men ifølge
politidirektør Thorkild Fogde er det et lige så stort
succeskriterium i Nordsjælland, at hverdagen samtidig kan
fungere.- Vi kan ikke leve med, at vores akutudrykning bliver
forringet. Derfor dirigerer vi alt det personale, vi har
tilbage, til de kørerende patruljer. Vi vil have lige så mange
politibiler til akut bistand, som borgerne er vant til,
forklarer Thorkild Fogde.Politiet vil til gengæld skrue al
behandling af ikke-hastende anmeldelser, våbensager, tilladelser
og straffeattester ned på et vågeblus.- Vi tager alle
anmeldelser ind og registrerer dem. Men alt, hvad der kan vente
til efter topmøderne, vil blive udskudt. Så her vil borgerne
opleve at skulle vente lidt. Vi har dog fortsat et beredskab af
efterforskere, der kan træde til ved alvorlige sager som
voldtægt eller drab, lover Thorkild Fogde, der også har
prioriteret at holde alle politistationer åbne.Nordsjællands
Politi ønsker ikke at oplyse nøjagtig hvor mange betjente, der
skal sendes til topmøderne.