Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i dag er færre unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Der er rift om håndværkerne i hovedstadsområdet. Der er nemlig ikke ret mange af dem, og som tingene er lige nu, ser det desværre kun ud til at blive værre.

En analyse af tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af folkeskoleelever, der vælger en erhvervsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse, er faldet støt siden år 2009.

Det på trods af at regeringen og forligspartierne i 2015 med erhvervsskolereformen lavede en målsætning for år 2020: De ville have, at 25 procent af alle folkeskoleelever skulle tilmelde sig en erhvervsuddannelse.

Faktisk var målsætningen opfyldt i 61 af landets kommuner tilbage i 2009, men i 2018 er det tal faldet til, at kun 19 kommuner lever op til målet i dag.

Herunder har vi samlet et overblik over, hvilke af kommunerne i vores sendeområde der opfyldte målsætningen i 2009, og hvilke der opfylder den i dag.

I 2009 var antallet seks - i dag er det faldet til én.

I 2018 lever disse kommuner op til regeringens målsætning om, at 25 procent af alle folkeskoleelever tilmelder sig en erhvervsuddannelse.
I 2018 lever disse kommuner op til regeringens målsætning om, at 25 procent af alle folkeskoleelever tilmelder sig en erhvervsuddannelse.
Foto: Mia Cassens - TV 2 Lorry
I 2009 levede disse kommuner op til regeringens målsætning om, at 25 procent af alle folkeskoleelever tilmelder sig en erhvervsuddannelse.
I 2009 levede disse kommuner op til regeringens målsætning om, at 25 procent af alle folkeskoleelever tilmelder sig en erhvervsuddannelse.
Foto: Mia Cassens - TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik