Det Muslimske
Broderskab arbejder for at øge islams indflydelse i Vesten.
Religionsforskerne Kate Østergaard og Tina Magaard ser klare
paralleller mellem Islamisk Trossamfund og Det Muslimske
Broderskabs tankegang - både i personer, publikationer og
undervisning, erfarer Berlingske Tidende.
Tina Magaard fra
Aarhus Universitet, siger, at imamerne i trossamfundet selv har
peget på Det Muslimske Broderskabs ledende figurer som
ideologiske forbilleder.
»Abu Laban har selv sagt i et
interview, at Sayed Qutb, en af det Muslimske Broderskabs
chefideologer, var hans forbillede. Så dér placerede han helt
klart sig selv på Broderskabets ideologiske platform,« siger
Tina Magaard.
Det samme gjorde Abu Labans afløser i
trossamfundet Mostafa Chendid, da han i foråret 2007 blev imam
efter Abu Labans død. I et interview i Berlingske Tidende
udpegede Chendid egypteren Yusuf al-Qaradawi som sin åndelige
inspirator. Yussuf al-Qaradawi er en meget omstridt figur i den
muslimske verden.
Han har siddet fængslet flere gange grundet
sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, og under
Muhammed-krisen i 2006 var han blandt de hovedaktører i
Mellemøsten, som for alvor fik krisen til at eskalere. For godt
en uge siden opfordrede han igen til boykot af danske varer.
Storbritannien har for nylig erklæret Yussuf al-Qaradawi persona
non grata og nægtet ham al fremtidig indrejse med den
begrundelse, at de britiske myndigheder ikke tolererer personer,
som aktivt forsvarer terrorhandlinger og giver udtryk for
holdninger, der kan fostre vold.
Indrejseforbuddet fik i sidste
uge Ny Alliances Naser Khader til at kræve, at
integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) tager initiativ
til et lignende indrejseforbud i de europæiske Schengen-lande.
Den første Muhammed-krise viste ifølge Tina Magaard, at Islamisk
Trossamfund er inspireret af broderskabets måde at opnå
indflydelse på: »Islamisk Trossamfund tilhører den gren af de
islamistiske organisationer, som samarbejder med demokratiets
repræsentanter, men hvis formål snarere er at islamisere
demokratiet end at demokratisere islam.
Det så vi, da Abu Laban
først samarbejdede med PET og derefter spillede en vigtig rolle
i eskaleringen af Muhammed-krisen. Når den nye imam Mostafa
Chendid i dag selv refererer til al-Qaradawi, signalerer han, at
Islamisk Trossamfund stadig er solidt plantet på Broderskabets
ideologiske platform,« siger Tina Magaard. Hun mener, at når
Islamisk Trossamfund og Hizb ut-Tahrir forrige sommer indledte
et samarbejde og for nylig demonstrerede sammen mod tegningerne
af Muhammed skyldes det, at de har samme målsætning: »De to
foreninger arbejder med forskellige midler mod samme mål, nemlig
indførelse af islamisk lovgivning og på sigt en islamisk stat.
Hvor Hizb ut-Tahrir står for en bombastisk og af og til ret
voldelig retorik, hvor man kræver hele pakken på en gang, vil
Islamisk Trossamfund snarere arbejde efter salami-metoden, hvor
man gennem samarbejde med myndighederne får gradvise
indrømmelser. De stiller krav, som gradvist forvansker
demokratiets spilleregler, for eksempel i forhold til
begrænsning af ytringsfriheden,« siger Tina Magaard.
Kate
Østergaard mener, at Islamisk Trossamfunds målsætning er mere
afdæmpet: »Trossamfundet ved, at de er del af en minoritet i
Danmark, og de opfordrer muslimer til at deltage i det danske
samfund og slår fast, at danske regler gælder her. Hizb
ut-Tahrir opfordrer i højere grad til isolation og
ikke-deltagelse i samfundet i små enklaver.
Det mener jeg ikke,
at man prædiker i Islamisk Trossamfund, i hvert fald ikke til
konvertit-undervisning og den almindelige fredagsbøn.« Imam
Mostafa Chendid har ikke ønsket at medvirke i et interview om,
hvorvidt Islamisk Trossamfund har tilknytning til Det Muslimske
Broderskab.
