Foto: TV 2 Lorry Foto: TV2/Lorry

Foto: TV 2 Lorry Foto: Lorry

1 af 2

Ombudsmand er bekymret for udlændinge i Vridsløselille

Efter et uanmeldt besøg i statsfængslet Vridsløselille, udtrykker Folketingets ombudsmand bekymring forholdene for friheds berøvede udlændinge.

Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen besøgte det tidligere statsfængsel den 29. februar, fordi blandt andre Amnesty international havde kritiseret forholdene. 

På sin hjemmeside udtrykker ombudsmanden sin bekymring.

”Jeg har forståelse for, at myndighederne står med en vanskelig opgave med at finde plads til frihedsberøvede udlændinge. Men forholdene i Vridsløselille giver mig anledning til alvorlig bekymring, bl.a. for psykiske skadevirkninger. Nu bør myndighederne tage forholdene op til overvejelse, og jeg vil i forbindelse med et nyt besøg undersøge, om der er sket forbedringer”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Læs også: Vridsløselille Statsfængsel huser frihedsberøvede flygtninge

Siden årsskiftet har Vridsløselille Statsfængel været brugt til at fængsle frihedsberøvende asylansøgere. Her sidder de indsatte låst inde i celler i op til 23 timer i døgnet. I følge Information fordi der ikke er personale nok til at bevogte gangene.

Ombudsmanden har nu skrevet et brev til institutionen, hvor han udtrykker sin bekymring.

Under besøget kom ombudsmanden med flere umiddelbare anbefalinger. Blandt andet at udlændingene bør undersøges for om de har været udsat for tortur.

Ombudsmanden varser et nyt uanmeldt besøg for at se om forholdene er blevet bedre.