Nyt hospital i Nordsjælland fortoner sig

Region Hovedstaden vil fordoble bevilling til ombygning af Hillerød Hospital, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tilhængerne af, at der skal opføres et helt nyt hospital syd
for Hillerød raser over, at der nu skal bevilliges flere penge
til ombygning af Hillerød Hospital. Regionsrådet skal næste
tirsdag tage stilling til, om man skal bevillige yderligere 65
millioner kroner oveni de 43 millioner, der allerede er
reserveret til at samle de akutte kirurgiske afsnit på Hillerød.

- Det er regionsformandens strategi at nåleprikke
hospitalsplanen igennem med bevillinger, før regeringens
ekspertgruppe kan nå at udtale sig, siger Bent Larsen, ordfører
for Venstre i regionsrådet.

Han mener, at det er betænkeligt, at
regionen nu i alt har taget 200 millioner kroner i
kassebeholdningen til hospitalsombygninger.Næstformand for
Region Hovedstaden Benedikte Kiær (K) er omvendt ikke bekymret
over den sag.- Regionerne har fået penge af staten til
ombygninger, og det vi gør her er kun at leve op til de krav,
der stilles om at samle afdelinger.

Det er noget, vi skal
udføre, uanset om man senere skulle beslutte at bygge nye
hospitaler, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik