Kvindekampen skal igen kæmpes fra Jagtvej 69

Anders Malling Beck

SF vil have kommunen til at købe grunden på Jagtvej 69 og etablere en grøn park med et historisk mindemærke. Venstre mener, det skriger det til himlen.

Jagtvej 69 på Nørrebro har i tiden efter rydningen af Ungdomshuset ligget øde hen med skrald og graffiti. Og grunden er ikke just et sted, der i manges optik forskønner bybilledet.

Men det vil SF i Københavns Borgerrepræsentation nu forsøge at få ændre på.

Her præcis 11 år efter rydningen af Ungdomshuset stiller partiet nu et forslag om, at kommunen undersøger muligheden for at købe grunden, så der kan anlægges en såkaldt lommepark med et monument til minde om indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag.

For mens de fleste nok forbinder grunden med Ungdomshuset og al den virak og ballade, som rydningen i sin tid medførte, så gemmer den tomme plads nemlig også på en anden skelsættende, historisk begivenhed.

15:22

De dramatiske scener her, de udspillede sig omkring Nørrebros nok mest kendte adresse, Jagtvej nummer 69 - i 2007.  I de her dage er det 11 år siden, at politiet blev sat ind for at løse en lang strid mellem kommunen og brugerne af Ungdomshuset.  En nøje tilrettelagt politiaktion - der udløste voldsomme demonstrationer over hele byen.

Luk video

Monument af ledende kvindelige figurer

Kvindernes internationale kampdag blev således indstiftet på netop Jagtvej 69 i 1910 på en international kvindekongres.

I dag fejres kvindernes internationale kampdag over hele verden, blandt andet gennem FN, og 2018 er 100-året for den første gang, kvinder stemte til rigsdagsvalget.  

SF mener, at det vil være oplagt at anlægge en lommepark og opstille et monument udført af en kvindelig kunstner til minde om indstiftelsen af Kvindernes internationale kampdag på grunden.

Det virker oplagt at bruge grunden til det, som den historisk set er og fortælle historien om, at København har været arnested for en af de vigtige ting i international kvindepolitisk historie.

Astrid Aller, ligestillingsordfører for SF i Københavns Borgerrepræsentation.

Monumentet skal inkludere de ledende kvinder bag stiftelsen af kvindernes internationale kampdag - herunder Nina Bang, Elisabeth Mac, Rosa Luxembourg, Clara Zetkin, Alexandra Kollentai, Adelheid Popp, Dora Montefiori, Kata Dalshtrøm og May Wood-Simons.

Nina Bang (1866-1925) var en dansk politiker og undervisningsminister for Socialdemokratiet. Hun var en af de ledende kvinder bag stiftelsen af kvindernes internationale kampdag. Foto: Ukendt - Scanpix

- Som det er nu, er det en tom grund, der ikke kommer Nørrebros borgere til gode på nogen måde, og som ikke skaber noget fedt rum for København. Det virker oplagt at bruge grunden til det, som den historisk set er og fortælle historien om, at København har været arnested for en af de vigtige ting i international kvindepolitisk historie, siger Astrid Aller, ligestillingsordfører for SF i Københavns Borgerrepræsentation.

Grunden Jagtvej 69 ejes i dag af Udviklingsselskabet af 2010. Men SF har som mål, at kommunen køber grunden, som den i sin tid ejede, tilbage.

En lommepark vil ifølge Astrid Aller både kunne bringe liv tilbage til Jagtvej 69 og være et minde om stedets historiske betydning.

- Det ideelle ville være, hvis vi bare kunne vedtage, at vi køber grunden tilbage. Men det ville stille os i en rigtig dårlig forhandlingssituation. Vedtagelsen er i virkeligheden en henstilling fra borgerrepræsentationen om, at vi nu fælles beslutter, at grundens fremtidige formål skal være, at den det skal bruges som lommepark, siger hun.

Venstre: Det skriger til himlen

Venstres gruppeformand i borgerrepræsentationen, Flemming Steen Much, er dog alt andet end begejstret for forslaget fra Astrid Aller og hendes partifæller.

- Det skriger til himlen. For hvem skal betale grundprisen? Grunden ejes af et privat firma, og jeg ved ikke, hvad sådan en grund koster. Men det er formentlig nogle millioner. Tror SF bare, at ejeren vil stille det gratis til rådighed, og så får man en pæn skulptur af en kvindelig forkæmper stillet op, siger Flemming Steen Munch.

Hvis vi vil gøre Københavns Kommune til grin, så skal man bare fremsætte sådan nogle forslag her.

Flemming Steen Munch, gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation

Han finder desuden forslaget dybt malplaceret i en tid, hvor debatten om kommunal udligning kører for fuldt blus.

- Når vi snakker om udligning af millioner mellem København og kommuner i det jyske, så vil der være nogle jyske kommuner, der vil sige, ’hvorfor København mon har råd til det. Og hvis de har, kan de så ikke lige så godt sende nogle millioner herover’. Hvis vi vil gøre Københavns Kommune til grin, så skal man bare fremsætte sådan nogle forslag her, siger Flemming Steen Munch.

Astrid Aller affejer kritikken. Hun mener, at forslaget er relevant i en tid, hvor der ifølge hende mangler grønne, brugbare områder for byens borgere.

Astrid Aller er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF. Foto: Partifoto

- Vi er nødt til at have en anerkendelse af, at København mangler grønne områder, der er brugbare. At finde nogle grunde, hvor der ikke umiddelbart er byggeplaner, er noget af et projekt. Og det her er også et af de områder, hvor der mangler legepladser, og hvor der bor mange børnefamilier. Så på den måde mener jeg faktisk, at vi er med til at opfylde et behov ved at etablere en lommepark, siger hun.

Autonomes indgriben

 

Men spørger man Flemming Steen Munch, der har en fortid i Københavns Politi, hvor han i sin tid var med til at rydde ungdomshuset, så vil forslaget ikke kunne realiseres, uden at de autonome spænder ben for det, eller efterfølgende skæmmer grunden.

- Hvis man kommer og laver sådan noget, så vil der – med mit kendskab til den autonome bevægelse – ikke være en entreprenørmaskine, der vil overleve en halvt time inde på den grund, siger han.

Billede af Flemming Steen Munch, da han i sin tid var talsmand for Københavns Politi. Her ses han inde i ungdomshuset efter rydningen den 1. marts 2007. Foto: Lars Helsinghof Bæk / Ritza & Scanpix

Den vurdering er Astrid Aller dog langtfra enig i.

- Vi skal ikke lave politik efter de autonome. Og jeg synes heller ikke, de vil kunne være bekendt at klage over, at vi stiller et monument op med kvinder, der har taget en vigtig beslutning på den grund.

- Jeg vil i hvert fald række ud til de feministiske autonome og sige, at de har et ansvar for at fortælle deres autonome venner, at det her en unik chance for at få stillet et mindesmærke op om en vigtig feministisk kamp, der har haft stor betydning for kvinders stemmeret på global plan, siger Astrid Aller.

Københavns Borgerrepræsentation skal tage stilling til forslaget på et møde torsdag den 1. marts.

Få et overblik over balladen omkring Ungdomshuset her:

  • 1982: Ungdomshuset åbner på Jagtvej 69.
  • 2001: Frikirken Faderhuset køber Ungdomshuset, hvilket mange unge brugere af huset er stærkt imod.
  • 2004: Omkring 400 demonstranter kæmper mod politiet, da de demonstrerer for bevarelsen af Ungdomshuset.
  • August 2006: Østre Landsret afgør, at de unge fra Ungdomshuset skal forlade adressen senest 14. december samme år.
  • Oktober 2006: Fonden Jagtvej 69 tilbyder Faderhuset fem millioner kroner for Ungdomshuset. Faderhuset afslår tilbuddet. To måneder senere tilbyder fonden 15 millioner kroner for huset, men det afviser Faderhuset også.
  • 16. december 2006: 273 personer bliver anholdt på Nørrebro under en demonstration til fordel for Ungdomshuset. 
  • 24. september 2006: Der er igen demonstration. 263 personer bliver anholdt under Reclaim the Streets-demo1. marts 2007: Politiet rykker ind og rydder det oprindelige Ungdomshus på Jagtvej 69. Det er starten på en lang række gadekampe og anholdelser. Fire dage senere begynder Faderhuset at rive Ungdomshuset ned.
  • 1. september 2007: Halvårsdagen for rydningen af Ungdomshuset markeres med demonstrationer, og der kommer kampe mellem demonstranter og politi.
  • 20. september 2007: Faderhuset beslutter at sætte grunden Jagtvej 69 til salg. Siden rydningen er årsdagen 1. marts blevet markeret med demonstrationer. 
  • 2010: Faderhuset sælger grunden til Udviklingsselskabet af 2010.
  • 2017: Grunden bliver lånt ud til Vendepunktet, der på sigt vil bruge grunden til at huse hjemløse.
  • 1. marts 2017: Flere hundrede demonstrerer i København i anledningen af tiårsdagen for rydningen. Der bliver kastet med sten mod politiet og tændt romerlys, så politiet opløser demonstrationen.
Kilder: Ritzau, TV2 og DR.

/ritzau/

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år 8. marts.

Her kan du blive klogere på hvorfor: 
  • Tanken om en international kampdag for kvinder blev født i København i 1910 på en socialistisk kvindekongres.
  • Idéen blev fremsat af den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin på et stort kvindemøde arrangeret af Socialistisk Internationale i København 26. og 27. august. Kongressen blev holdt på Jagtvej 69.
  • 99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog, herunder 33 kvinder fra Danmark.
  • Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag. Nina Bang blev senere verdens første kvindelige minister.
  • I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.
  • Fra 1921 har dagen været markeret 8. marts. Inden da var det en søndag tæt på 8. marts, hvor kvinderne havde fri.
  • Frem til 1969 blev dagen overvejende markeret i socialistiske lande, men det år begyndte en gruppe såkaldte nyfeminister på Berkeley University i USA også at bruge dagen til at slås for ligeret.
  • Med den nye kvindebevægelse blev 8. marts-traditionen genoptaget. I FN's kvindeår i 1975 blev dagen officielt udnævnt til at være kvindernes internationale kampdag.
  • Det betyder, at FN siden 1975 har opfordret verdens nationer til at markere dagen.
  • I 2017 mener 75 procent af de adspurgte i en global rundspørge, at kvinder fortsat lider under både social, politisk og økonomisk ulighed. Rundspørgen er udført af det britiske analyseinstitut Ipsos Mori.
Kilder: denstoredanske.dkdanmarkshistorien.dk og Reuters.