02:58

Video: Fjordforbindelsen Frederikssund

Ny bro over Roskilde Fjord: "Som at have sommerhus ved H.C Andersens Boulevard"

En ny bro over Roskilde Fjord vil lette trykket fra den trafikale flaskehals over Kronprins Frederiks Bro, men for sommerhusejerne bliver støjen ikke itl at komme udenom.

- Jeg kommer ikke længere til at høre fuglefløjt og bølgeskvulp. Jeg kunne lige så godt have plantet mit sommerhus ved siden af H. C. Andersens Boulevard.

Sådan siger sommerhusejer Mona Striib om den nye bro, Fjordforbindelsen Frederiksund.

Hvor der i dag er udsigt til eng, kommer jeg til at have udsigt til en ti meter høj støjskærm.

Mona Striib, sommerhusejer

Den nye bro, der skal stå færdig i 2019, skal afhjælpe den trafikale flaskehals, som Kronprins Frederiks Bro er blevet lidt nordligere.Man forventer, at der dagligt kommer til at køre 13.000 biler over broen. 

Men for Mona Striib er broen en katastrofe. For med broen kommer en fir-sporet motortrafikvej til at skære lige igennem hendes stille sommerhusområde: 

- Hvor der i dag er udsigt til eng, kommer jeg til at have udsigt til en ti meter høj støjskærm. Både i byggeperioden og bagefter er det rekreative område fuldstpændig ødelagt, siger hun. 

Læs også Ny fjordforbindelse giver penge i kassen

- Naboerne kommer til at mærke lidt til det

TV 2 Lorry mødte Mona Striib ved et borgermøde i Frederiksundhallerne, hvor generne ved byggeriet blev klargjort for de fremmødte 500 borgere. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at naboerne komme til at mærke lidt til det. Men vi prøver at planlægge os ud af det, så vi eksempelvis arbejder ved Tørslev Hage i vinterhalvåret, hvor folk ikke benytter deres sommerhuse, siger Henrik Vincentsen, projektleder på Fjordforbindelsen Frederiksund for Vejdirektoratet. 

Derudover vil benytte støjskærme. 

Kronprins Frederiks Bros storesøster

Fjordforbindelsen bliver en knap 10 km lang 4-sporet motortrafikvej syd for Frederikssund, og knap 1,4 km vil ligge på en højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage.

Byggeriet starter i marts 2017 og afsluttes i 2019. 

Det vil koste knapt to milliarder kroner. 

Broen skal primært finansieres af brugerbetaling.

  Foto: Fjordforbindelsen Frederikssund

  Foto: Fjordforbindelsen Frederikssund

  Foto: Fjordforbindelsen Frederikssund

Læs også Godt nyt til trængte bilister: Første spadestik til ny bro