Derfor bør vi give
universiteterne et frihedsbrev,« siger hun. Partiet har
opbakning fra Socialdemokraterne, der er en vigtig medspiller i
NA's projekt. Partiet sad nemlig med ved bordet, da V, K og S
skruede den nye universitetslov sammen i 2003.I år skal loven
tages op til revision, og S er klar til at lægge pres på
regeringen.
»Universiteterne er stik imod intentionen havnet i
et krydspres mellem revision, ministerier, styrelser m.m. Det er
blevet et bureaukratisk helvede at være universitetsansat,«
siger Rasmus Prehn (S), medlem af Folketingets
Videnskabsudvalg.Og så opnår Malou Aamund såmænd opbakning fra
dødsfjenderne i Dansk Folkeparti.
»Der er tale om en helt
urimelig centralisering. Alle ting skal op og vendes i
ministeriet, og det er utrolig uhensigtsmæssigt,« siger
videnskabsordfører Jesper Langballe (DF).Udmeldingen kommer
efter et år med massiv kritik fra universiteterne af utidig
indblanding fra ministeriets side.
Eksempelvis må
universiteterne ikke længere bestemme, hvilke eksamensformer, de
vil bruge, hvor lang tid et speciale må vare, og hvor meget
universitetet må tilbyde i løn til internationale kapaciteter.
Videnskabsminister Helge Sander (V) har for nylig nedsat et
udvalg, der skal afskaffe regeltyrraniet på universiteterne. Med
i udvalget sidder Johannes Due, formand for alle
universitetsformændene.
»Universiteterne er finansieret af
skatteindtægter, og derfor har vi selvfølgelig en
regnskabspligt. Men vi vil også gerne have, at politikere og
andre respekterer, at vi er professionelle ledelser, der har et
ansvar,« siger Johannes Due. Helge Sander kan dermed forberede
sig på at ændre i dele af universitetsloven i 2008.
