Ny aftale: Penge til flygtninge og ny skøjtehal

Der kommer flere penge til at modtage flygtninge i København - og en ny skøjtehal på Østerbro. Det er resultatet af en politisk aftale, der her til aften blev indgået på Københavns Rådhus.

Pengene er overskydende penge fra sidste års budget, og det drejer sig om i alt 585 millioner kroner. Enhedslisten er det eneste pari, der står udenfor aftalen. Et af de forslag partiet har støttet - bilfri søndage - bliver da heller ikke til noget. Til skøjtehallen bliver der afsat 153,3 millioner og til at modtage flygtninge 44 millioner.  Udover en ny skøjtehal og flygtninge er der også fundet penge til følgende: 

  - At total-renovere Hyltebjerg Skole i Vanløse -  141,5 millioner

- At renovere et botilbud for personer med psykiske lidelser- 132 millioner

- At oprette nye praktikpladser til unge - 36,7 millioner

-  At pcb-forsegle en bygning på Gasværksvejens skole - 5,2 millioner

- At genetablere boliger til hjemløse - 5,5 millioner

- At nedsætte sagsbehandlings-tiden for borgere der for eksempel skal i fleksjob - 4,5 millioner