Foto: TV 2 Lorry

Nu får Zoo's kræsne okapier dansk menu

Normalt får man fløjet hø ind fra det store udland til de kræsne drøvtyggere i Københavns Zoo.

Du er, hvad du spiser, lød titlen på et ældre tv-program.

Og det lader også til at være okapiernes mantra. I hvert fald er den ældre han, Stanley, ganske kræsen, fortæller foderansvarlig Anita Holm fra Københavns Zoo.

Kun det bedste lucernehø er godt nok, da det er rigt på proteiner og fibre, og tidligere har man derfor importeret høet i store mængder helt fra Spanien og USA.

Men det er slut nu - man har nemlig fundet en økologisk landmand ved Kattige tæt på Lejre, som dyrker den lækre drøvtygger-mad.

Læs også Russisk førsteelsker imponerer: Isbjørnene ligger i ske

Store besparelser

- Det er nærmest, hvad der svarer til Matador Mix, siger Anita Holm glad, da TV 2 Lorry følger hende til marken.

Og der er flere gode grunde til at hente maden i lokalområdet, fremfor at flyve hø på tværs kloden. Der er nemlig store besparelser at hente. 

I alt har Københavns Zoo fået leveret 40 tons lucernehø fra Lejre til en pris på 31.000 kroner, og det er det samme beløb som de normalt betaler for 15 tons importeret hø fra eksempelvis Spanien. 

Se her om det danske hø falder i okapiens smag:

02:58 Luk video