Novo Nordisk fyrer 370 forskere i Nordsjælland

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk nedlægger 370 forskerstillinger på koncernens afdelinger i Måløv, Hillerød, Søborg og Bagsværd.

Novo Nordisk siger farvel til i alt 400 medarbejdere inden for forskning og udvikling i Danmark og Kina.

Det sker som led i en omstrukturering, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Ud af de 400 fyrede medarbejdere afskediges størstedelen på selskabets danske afdelinger.

370 af de annoncerede 400 stillinger nedlægges i Danmark blandt ansatte på medicinalvirksomhedens afdelinger i Måløv, Søborg, Hillerød og Bagsværd, oplyser Novo Nordisks presseafdeling til TV 2 Lorry.

- Hvis vi skal levere på vores ambition om et endnu højere innovationsniveau inden for en bredere og mere forskelligartet vifte af kroniske sygdomme, kræver det, at vi får den rigtige fremtidige kompetencebase og allokerer ressourcer til vores prioritetsområder, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk i pressemeddelelsen.

- Det betyder desværre samtidig, at vi må sige farvel til gode kolleger for at sikre, at vi har de fornødne nye forskningskompetencer til at understøtte vores langsigtede vækstambitioner, siger han.

Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd og beskræftiger over 17.000 medarbejdere i Danmark fordelt på flere afdelinger.

Langt størstedelen af Novo Nordisks afdelinger ligger i TV 2 Lorrys område.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik