Nøden er størst i Bispebjerg

I bebyggelsen Tingbjerg i det nordlige København lever den højeste koncentration af socialt belastede familier, der skal have intensiv hjælp i hovedstaden: De sociale myndigheder skal i snit bruge 2,5 gange så mange ressourcer på hvert barn og ung som på københavnerbørn i almindelighed, skriver Politiken mandag.

Det fremgår af en ny type bykort over udsatte børnefamilier, som er blevet udviklet af Københavns Kommune. Det nye kort skal kommunen bruge til en mere præcis fordeling af de 900 millioner kroner om året til indsatsen for udsatte børn og unge.

Kortet afslører ifølge Politiken, at i alt en snes boligområder er så belastede, at kommunen i snit skal bruge mere end dobbelt så meget per barn som normalt til anbringelse uden for hjemmet, støtte til familien, psykologhjælp, aflastningsophold eller kontaktpersoner.

Kortet afslører også, at bydelen Bispebjerg sammenlagt er den mest belastede bydel med flest enkeltområder, hvor familierne ikke kan klare sig selv.

At Bispebjerg viser sig samlet set at være den socialt hårdest ramte bydel, kommer ikke bag på Alex Heick (R), der er formand for Bispebjerg Lokaludvalg:

»Politikerne har flyttet mange problemfamilier herud i forbindelse med sanering andre steder. Vi har blandt andet områder nord for Tomsgårdsvej, hvor der ikke er ordentlige klubtilbud for unge. Her er der fem-seks store flokke med måske i alt 100-200 unge, der ikke rigtig har nogen steder at gå hen. Det er lidt af en banditfabrik«, siger Alex Heick til Politiken.

Samtidig med det nye kort over belastede børnefamilier har Københavns Kommune udarbejdet et såkaldt socialt barometer over udsatte børn og unge - bydel for bydel. Også her stikker Bispebjerg negativt ud: 35 procent af børnene i bydelen siger, at de ikke har en voksen på skolen, de kan tale med, når de har problemer.

Socialborgmester Mikkel Warming (EL) anerkender, at Bispebjerg skal have ekstra opmærksomhed. Men det nye kort siger også noget mere generelt om vores hovedstad, mener socialborgmesteren:

»Fra Tingbjerg til Indre Østerbro er der en verden til forskel. Ja, ofte er der kun få hundrede meter fra det kvarter, hvor de ressourcestærke bor, til kvarteret med dem, der har det dårligst. Det er skidt for den såkaldte sammenhængskraft, at vi bor i så vidt forskellige verdener. Ofte kender vi ikke meget til hinanden og bliver nemt utrygge og bange for hinanden«, siger Mikkel Warming til Politiken.