Nationalpark skal promovere Frederikssund

Selsø Slot fra 1500-tallet og Eskilsø med sit rige fugleliv er to af de attraktioner, der befinder sig i det område i Frederikssund kommune, der bliver en del af den nye Nationalpark Skjoldungelandet.

Tirsdag blev forligskredsen bag nationalpark-loven i Folketinget enige om at nikke ja til ansøgningen fra Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner, hvori der fremlægges et udspil til en nationalpark ved Roskilde Fjord.

I Frederikssund Kommune er det et område øst for Skibby, der indgår i planen. Og selvom selve arealet ikke er stort, ser borgmester Ole Find Jensen (S) perspektiver i det nye samarbejde, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Både nationalt og internationalt kan det promoveres, for folk ved, at en nationalpark er et spændende område med natur, bygninger og steder, siger Frederikssunds borgmester.

Nu skal kommunerne i gang med at fastslå den præcise afgrænsning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik