Arkiv Foto: TV2/Lorry

Mor for hele kvarteret

Bydelsmødre er ansat til at hjælpe andre minoritetskvinder. De kan være med til at give kvinderne et nyt syn på det danske samfund, mener ekspert. Det skriver Urban. Der findes biologiske mødre, papmødre, adoptivmødre, bedstemødre. Og så findes der bydelsmødre. De har minoritetsbaggrund og springer til, når andre minoritetskvinder har problemer med alt fra breve fra kommunen på dansk til børneopdragelse.

»En bydelsmor kan alt det, det etablerede system ikke kan. De kender kvindernes kulturelle baggrund, de kan tale deres sprog, og så bor de i samme kvarter,« siger Masti Jutka til Urban.
Hun er ansat som socialrådgiver og vejleder for bydelsmødrene i Tingbjerg, et af de fem områder i København, der siden 2008 har uddannet kvinder til at hjælpe andre kvinder. I Tingbjerg er projektet en del af en boligsocialindsats, som er støttet af bl.a. Landsbyggefonden.  
For at blive bydelsmor skal man til en samtale, inden man starter et uddannelsesforløb på 80 timer. Det er ikke tilfældigt, at det netop er kvinder, som hjælper kvinder, siger integrationskonsulent Esma Birdi til Urban.
»Kvinden er omdrejningspunktet og omsorgspersonen i mange af familierne. Derfor er det oplagt, at det netop er kvinder, der taler med kvinder,« siger Esma Birdi, som også mener, at bydelsmødrene kan være med til at give kvinderne et nyt syn på det danske samfund - bl.a. ved at tale med dem om børnenes skolegang.
»Selvom kvinderne har boet her i mange år, er det tydeligt, at de ikke er vokset op i et demokratisk samfund. Mange ser også skolen som en autoritet, man ikke er i kontakt med, med mindre der er noget galt,« siger hun.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) har tidligere uddelt diplomer til bydelsmødre, når de har gennemgået en uddannelse.
»Kommunen laver meget opsøgende arbejde. Men i modsætning til os når bydelsmødrene helt ind i stuerne, hvor det offentlige ikke har adgang. Derfor har de en ganske særlig værdi,« siger Anna Mee Allerslev til Urban.