Molboagtigt at nedlægge 16 enestuer

Region Hovedstaden kan ikke med den ene hånd beslutte at nedlægge 16 enestuer på psykiatrisk hospital i Helsingør for at spare fem millioner kroner, for så med den anden hånd søge om få del i den pulje på 200 millioner kroner, som er en del af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, øremærket til at omdanne flersengsstuer i psykiatrien til eneværelser, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag.-

Det vil være en bedre
molbohistorie, hvis vi søgte om del i de midler, når vi samtidig
nedlagde 16 enestuer. Det vil være en meget usund manøvre. Ikke
blot fordi psykiatriske patienter, der er indlagt akut, har brug
for fred og ro og derfor har bedst af enestuer under deres
indlæggelse. Men også fordi det simpelthen vil være politisk,
strategisk uklogt, hvis man gerne vil have del i puljen, siger
næstformand for Region Hovedstaden, den konservative Benedikte
Kiær. På landsplan er der 3284 sengepladser i psykiatrien, af
dem er 360 senge på flersengsstuer. I Region Hovedstaden er der
stadig 266 senge, hvor patienterne ikke har enestuer. Det svarer
til 74 procent af samtlige senge på flersengsstuer i hele
landet. Også to tidligere formænd for psykiatriudvalget i det
nedlagte Frederiksborg Amt kritiserer nu spareforslaget.