Minister vil undersøge alternative steder til sandsugning

Miljø- og fødevareministeren har lavet lidt af en kovending. Først afviste han at stoppe sandsugning i Øresund. Nu vil han have undersøgt alternativerne.

Sandsugning i Øresund har længe været under hård kritik fra flere organisationer og partier, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har blankt afvist at stoppe sandsugning i Øresund. Men nu vil han alligevel have undersøgt, hvor der alternativt kan suges sand op.

- Vi vil undersøge alternative steder, fordi vi har en interesse i at vide, hvor vores ressourcer er, så hovedstaden kan have en konstant ressourcetilførsel, så den kan udvikle sig. Når vi har de nye undersøgelser, vil vi tage stilling til, hvad der så skal ske, sagde ministeren lørdag til TV 2 Lorry.

Ministeren garanterer dermed ikke, at undersøgelserne fører til, at sandsugningen i Øresund bliver stoppet, men bare det, at han vil undersøge alternative steder vækker begejstring både blandt en række politikere og organisationer.

Begejstring flere steder

Esben Lunde Larsens ønske om at undersøge alternative steder kommer, efter de Radikale har fremsat et forslag om at gøre dele af Øresund til et beskyttet område.

Men også de Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, har længe kritiseret sandsugning i Øresund. Derfor glæder det hende, at miljøministeren nu åbner op for alternative steder.

- Det, vi tager her, er et skridt i den rigtige retning. Nu får vi kortlagt, hvor vi kan hente de her materialer andre steder, og det er en forudsætning for, at vi kan få et stop for sandsugning i Øresund, og at vi fortsat kan bygge videre i København, siger hun.

Mette Abildgaard (K) er glad for, at ministeren nu åbner op for dialog om sandsugning i Øresund.
Mette Abildgaard (K) er glad for, at ministeren nu åbner op for dialog om sandsugning i Øresund.
Foto: Lasse Vestergaard / TV 2 Lorry

Sandsugning er længe blevet kritiseret for at ødelægge det unikke liv i havet. Øresund har nemlig, på grund af et næsten 90 år gammelt forbud mod at fiske med trawl, et unikt plante- og dyreliv. Derfor glæder undersøgelserne også WWF Verdensnaturfondens senior marinebiolog, Peter Blanner: 

- Det er jo fremragende. Det er det, vi i Verdensnaturfonden har arbejdet for de sidste to år. Så det er meget glædeligt, at vi endelig får en dialog om, hvad man så skal gøre i stedet for, siger han. 

Peter Blanner, senior marinebiolog ved WWF Verdensnaturfonden, er også glad for, at ministeren vil undersøge alternative steder til sandsugning.
Peter Blanner, senior marinebiolog ved WWF Verdensnaturfonden, er også glad for, at ministeren vil undersøge alternative steder til sandsugning.
Foto: Lasse Vestergaard / TV 2 Lorry

Sandsugning er en særlig form for råstofudvindning. Lange rør fra skibe suger sand op fra havbunden med et eller to rør. Herefter sorteres vandet fra. Sand og grus fra havbunden bruges til kystsikring, betonelementer og landvindinger som Nordhavn i København.

Miljø- og Fødevareministeren forventer, at undersøgelserne er færdige om et par måneder.

Det vækker begejstring, at miljø- og fødevareministeren nu vil undersøge alternative steder til sandsugning end i Øresund.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

brand solum roskilde drone

playEfter 10 ugers kamp med flammerne: Nu er kæmpe affaldsbrand endelig slukket

Lynetteholm ny

Skarp kritik af Lynetteholm-rapport: Utilstrækkeligt grundlag og i strid med EU-direktiv

20_percent

playOmstridt solcellepark droppes - naboklager har ikke haft betydning, siger udvalgsformand

brand solum roskilde drone

playKæmpe affaldsbrand næsten slukket - brandvæsenet er dog langt fra færdige

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere