Siden 1932 har der været totalt forbud mod at fiske med trawl i Øresund, og det har skabt et unikt havmiljø.
Men det misbruger fiskere nu til at få læssevis af torsk i trawlnettet til stor skade for både bestanden og havbunden.
Den verdensomspændende dyreværnsorganisationen Sea Shepherd har siden januar sejlet rundt i Øresund og forsøgt at dokumentere skaderne.
- Vores formål er at få et større billede af, hvad der foregår i Øresund af ulovligheder, fortæller Lukas Erichsen, der direktør i Sea Sheperd Skandinavien.
Dyreværnsorganisationen har blandt andet lavet sonaroptagelser af havbunden, der afslører dybe spor efter trawlnet omkring et halvt år tilbage i tiden.
Ifølge Lukas Erichsen tegner optagelserne et alvorligt billede.
- Vi regnede ikke med, at vi ville finde syv trawls inden for en kilometer. Det er overraskende, siger Lukas Erichsen til TV 2 Lorry.
Trawlfiskeriet blev gjort ulovligt i 1932 på grund af den tætte skibstrafik på Øresund. Og det har altså betydet, at der i dag anslås at være mellem 30 og 50 gange så mange fisk her som i andre danske farvande.
River fiskenes hjem i stykker
Men på trods af forbuddet truer trawlfiskeri nu det unikke havmiljø.
- Konsekvensen er, at det river hele havbunden op. Det vil sige, at det smadrer fiskenes hjem, alt hvad der er af planter på havbunden. Men også kemikalier, der ligger på havbunden, hvor det er blevet dumpet af mennesker, bliver revet op og hvirvlet rundt i vandet, siger Lukas Erichsen.
TV 2 Lorry var tirsdag med ombord, da Sea Shepherds skib Emanuel Bronner stævnede ud fra Helsingør for at jagte et trawlnet, som for nylig skulle være blevet anvendt til ulovlig trawlfiskeri.
Turen gik fem mil nord fra Helsingør, hvor fiskere - angiveligt fra Gilleleje - for nylig dumpede et trawlnet, da Greenpeace filmede deres ulovlige fiskeri.
Det lykkedes ikke Sea Shepherds dykkere at finde trawlnettet under dagens sejlads. Det har fiskerne måske selv hentet igen. Til gengæld kunne dykkerne nemt få øje på ødelæggelserne efter det.
- Det er forfærdeligt, og det sikkert sådan overalt, siger Erik Lindborg, der er en af de frivillige dykkere hos Sea Shepherd.
Spørger man Sea Shepherd, er løsningen på problemet bedre opsyn med fiskeriet
På den svenske side af Øresund har de jævnligt mødt både fiskerikontrol og kystvagt under den 2,5 måneder lange aktion. Men på den danske side har billedet været helt anderledes.
Ser sjældent den danske fiskerikontrol
- Vi har ikke hørt fra dem over radioen. Vi har ikke set en båd. De er ikke kommet hen til os. Der har ikke været noget som helst, siger Lukas Erichsen, direktør i Sea Shepard Skandinavien.
Billedet af en mangelfuld dansk kontrol på Øresund bliver genkendt af Hans Hagerup, der i godt 40 år har dyrket det lovlige fiskeri ud for Helsingør.
- Der er to fartøjer, der skal patruljere de indre farvande, og det kan slet ikke lade sig gøre. Vi ser den svenske kontrol jævnligt. Nogle gange dagligt, og nogle gange tre-fire gange om dagen, mens vi ser den danske cirka en gang om måneden, siger han til TV 2 Lorry.
Sea Shepherd afslutter deres undersøgelser på Øresund på torsdag. De håber, at deres dokumentation kan få politikerne til at handle.
Minister bliver hamrende vred
TV 2 Lorry har i dag spurgt ministeren for fiskeri, Karen Ellemann (V), hvad der skal til for at forhindre piratfiskeri, og hvorfor den danske kontrol ikke er mere til stede i Øresund.
- Det er jo et lille sund mellem Danmark og Sverige, og vi har et samarbejde, som jeg gerne vil se på, om vi kan forstærke. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har mange øjne på fiskeriet, fordi i Øresund er der helt klare regler for, hvad man må og ikke må, og man må ikke udøve trawlfiskeri i Øresund. Det er havbunden for sårbar til at kunne håndtere: Det er derfor, vi har det her forbud, og hvis der på nogen måde foregår trawlfiskeri, så bliver jeg ikke bare vred, jeg bliver hamrende vred. For det er simpelthen uacceptabelt, siger Karen Ellemann.
Hun fortæller samtidig, at det kan være udfordrende for fiskerikontrollen at fange de brodne kar, for ude på havet ved de fleste fiskere som regel i god tid, hvornår kontrollen sejler forbi dem.
- Det er ret svært for en fiskerikontrol – altså et stort kontrolskib – at skjule sig i Øresund. Der er lidt sådan en steppebrand over det, at hvis kontrolskibet kommer, så ved alle det sjovt nok. Og derfor er det vigtigt, at der også er andre øjne på det her. At det ikke kun er et stort fiskerikontrolskib, der kan komme det her til livs. Vi har brug for dokumentationen, så vi kan sanktionere og finde de forbrydere, der ikke lever op til den lovgivning, vi har, siger Karen Ellemann.
Udvalgsmøde onsdag
Hun tilføjer, at samarbejder mellem privatpersoner og myndigheder kan være et nyttigt redskab, hvis man skal afsløre forbrydere til havs.
- Noget af det, fiskerikontrollen gør, er, at de også nogle gange samarbejder med private. Så hvis du har et lille fartøj og kan være behjælpelig med at sejle sammen med nogle fra fiskerikontrollen ud og få dokumenteret noget af det her potentielle snyd, så har man altså mulighed for at slå ned på det, uden at det er det store fiskerikontrolskib, der kommer med alt den synlighed, der alt andet end lige er på så stort et skib. Det er én ting. Noget andet, som jeg også gerne vil drøfte med ordførerne, er, hvad vi har af teknologiske muligheder. Kan man måske med en eller anden form for droneovervågning skærpe kontrollen, for der er en diskussion om, hvordan vi gør kontrollen så velfungerende og effektiv som muligt, siger Karen Ellemann.
Allerede i morgen er der møde i Folketingets Fiskeriudvalg, hvor Karen Ellemann og fiskeriordførerne fra de andre partier skal drøfte mulighederne for en udvidet kontrol med det ulovlige fiskeri.
