01:34

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Millionerstatning i byggesag

I en omstridt sag om et ulovligt opført byggeri, der nu er ved at blive revet bed, udbetaler Hvidovre Kommune nu en erstatning på 9,5 millioner kroner.

Hvidovre Kommune havde givet byggetilladelse til en bygning på Gl. Køge Landevej, men efter protester fra naboerne konstaterede kommunen, at tilladelsen var givet i strid med lokalplanen.

Derfor besluttede kommunalbestyrelsen i august, at bygningen skulle rives ned igen. Nedrivningen er i fuld gang, og i dag indgik kommunen en aftale med bygherren, der får 9,5 millioner kroner i erstatning.