Metrobusser mellem Vanløse og Frederiksberg

Fra i morgen og i hele juli måned bliver metrotogene mellem Vanløse og Frederiksberg udskiftet med metro-busser

Der skal nemlig sættes perron-døre op på stationerne på strækningen.

De er allerede sat op på Amager, så når den sidste dør sættes op til august på Vanløse-Frederiksbergstrækningen kan der sættes punktum for bygge-arbejdet.

Perron-dørene er identiske med dem, der findes på metroens underjordiske stationer og sættes op for at forbedre sikkerheden.

Samtidig forventer Metro-selskabet, at de nye døre vil betyde færre forsinkelser og gøre det muligt at køre flere tog, så der kan være helt ned til 100 sekunder mellem afgangene.